Tjikkerlikker, tjikkerlikker, av, av, av

Kære Bundsgaard. Når man genlæser vores fine bog, og især den fulde blog, så er det svært at overse, hvordan mine bidrag stammer fra en glødende utålmodighed. Det er et superirriterende karaktertræk, både for mig og især mine omgivelser, men det har vi altså talt om længe nok nu!!! Jeg har forsøgt at finde frem […]

Et inspirerende hul i jorden

Kære Bundsgaard. Jeg frygtede at jeg havde mistet min superkraft: Min evne til at skabe en syndflod af brok, ud fra ingredienser, hvoraf et positivt menneske knap kunne skabe en lille pyt. For hvad fanden foregår der? Folk er søde og flinke, de gamle damer smiler undskyldende, skulle de stå i vejen, og personalet i […]

Via rosenkål til fremtiden

Kære Bundsgaard. Hvis jeg nogensinde føler mig gammel og træt, så nyder jeg at vi lever i en magisk tid, hvor der er så mange muligheder for at føle sig ung igen. OK, måske ikke ung, men mere som et besværligt barn. Og ikke så mange muligheder, som mere én enkelt møgmulighed. Muligheden, møget eller […]

Meningerne står i ny kø

Kære Bundsgaard. Hvor er vi? Sådan egentlig, når det gælder det dér “Corona”?. Spørger man sundhedseksperterne, så kan virus sagtens nå at blusse op igen, der er langt til en egentlig behandling og vi kan frygte en 2. bølge til efteråret. Men spørger man Berlingskes utrættelige bloggerkorps, så er det hele overstået, og det var […]

Det eneste jeg ønsker mig til jul er et hemmeligt våben

Kære Bundsgaard. Jeg håber, du holder den galdegrønne brokkefane højt, også her i december, hvor jubelglade juleelskere ellers dikterer kærlighed og fællesskab og hygge og andre bitterhedshæmmende aktiviteter. Jeg synes ærlig talt, vi efterhånden kommer hinanden alt for meget ved, på en udansk måde! Det Danmark, jeg kender, er ikke et hvor folk hilser ventligt […]

På banen igen

Kære Bundsgaard. Jeg er næsten hjemme! Det er måske ikke så relevant en oplysning, men det er jeg altså – med det forbehold at jeg er i tog, og meget kan gå galt endnu. Den sætning griber man sig jo i at tænke med ganske korte intervaller, når man har overladt sin transportmæssige skæbne til […]