Kære Bundsgaard.

Hvis der blev arrangeret ”DM i mærkelige drømme”, ville jeg overveje at melde mig.

Altså, det største mareridt ville nok være for arrangørerne, der skulle finde en metode til at registrere folks drømme, men hvis det var på plads, tror jeg, jeg ville have fine chancer for en podieplads.

Jeg ved godt, der ikke er noget mere enerverende end at skulle høre om andre folks drømme, og især deres evindelige ”men hvad tror du mon det betyyyder?!”, men i nat drømte jeg en drøm, hvor jeg både var morsom og modig, så du slipper for at fortolke.

Jeg er til en form for møde, hvor vi sidder flere hundrede mennesker i en stor sal, og ind på scenen træder en politiker. Han er elegant, overskudsagtig, velklædt, men i drømmen afkoder jeg ham alligevel som Lars Løkke Rasmussen.

Han har en voldsomt udseende flitsbue i hænderne, og han sætter en pil på den, og sigter ud over publikum. Jeg følger hans sigte og kan se at der hænger en skydeskive ned fra loftet. Lars Løkke affyrer pilen og rammer en centimeter fra centrum.

Han rynker brynene og lægger en ny pil på buen og skyder igen. Bullseye!

Han kigger advarende rundt på folk, og går i gang med sin tale. På et tidspunkt afbryder en ældre herre, og uden varsel lægger Løkke en pil på buen og skyder manden gennem den ene hånd. Pensionisten sidder chokeret og kigger på pilen og blodet, der pibler frem fra en brækket finger.

En mand i den anden side af salen protesterer spagt, hvilket får Lars Løkke til at affyre en pil i hans retning. Den rammer hans sidemand lige i brystet.

Folk er forvirrede: Var det for at vise at ingen kan føle sig trygge, eller var Lars bare heldig de første gange?

Han fortsætter sin tale, mens han ind imellem sender pile i retning af tilhørere, der ikke forholder sig tavse. Ingen tør gøre noget, og da en mand endelig tager mod til sig og råber ”vi må da gøre noget?!” så får han en pil gennem halsen.

Jeg sidder langt fra scenen og trykker mig i mit sæde, men samtidig koger jeg af indignation:
Vi er flere hundrede mennesker, så hvorfor overmander vi ham ikke? Og hvad er det rigtige at sige som signal?

Der opstår lidt uro, så jeg benytter lejligheden til at rejse mig, og råbe ad mine lungers fulde kraft: ”Kan du skyde et æble af mit hoved, Wilhelm Tell? Jeg skal nok betale æblet!”

Jeg vågnede inden pilen ramte.
Jeg må holde op med at spise muslinger, inden jeg går i seng.

Kærlig hilsen Dorset.