Kære Dorset

Efter at jeg blev døv på det ene øre og kun har 30% hørelse tilbage på det andet, er jeg trådt ind i en dimension af kommunikation, der minder om at sende brevduer på en regnvejrsdag. Jeg har derfor besluttet mig for at revolutionere mit forhold til telefoner og skiftet mit abonnement fra Fri Tale til “Ventetidsopera med et strejf af elevatormusik” – nu med ekstra suspense og uventede plot twists.

Men inden jeg tager dig med på denne telekommunikationsmerry-go-round, må jeg lige undskylde det sene svar. Det skyldes, at jeg i øjeblikket gennemgår en eksperimentel behandling, hvor de forsøger at overføre min irritation over ventetider til en sæbeopera for at underholde ventende kaldere. Indtil videre har det primært resulteret i, at jeg er blevet udnævnt til “Grand Maestro af Ventetidsorkesteret,” og jeg overvejer at udgive et album med mine bedste dirigentpræstationer.

Nu, til sagen – ventetider. Det er som at deltage i et surrealistisk cirkus, hvor telefonrør er slacklines, og ventetider er jonglører, der jonglerer med håbløst lange telefonkøer. Jeg har haft fornøjelsen af at blive underholdt af sætninger som: “De er nu nummer 16 i køen – tak for Deres tålmodighed” – som om det er min tålmodighed, der hænger i balance her. Det er ikke tålmodighed, det er mere som et forsøg på at balancere på en usynlig enhjørning, mens jeg jonglerer med flamingoer.

Og så er der den kreative version: “De står stadig i kø, men bliver betjent af den næste ledige medarbejder.” Jeg forventer nu, at denne medarbejder er klædt ud som en rumvæsen og taler i gåder, fordi hvorfor ikke? Det ville i det mindste gøre ventetiden mere spændende.

Musikken, eller skal jeg sige, “kunstnerisk støjscenarie,” er et helt kapitel for sig. Jeg overvejer at starte mit eget pladeselskab med navnet “Muzak Misfits,” hvor vi udgiver avantgarde ventetidskompositioner og albummet “Best Of Telefonventemusik.” Jeg forudser et massivt salg på 0,5 kopier, købt af en person i en øde tankstation i Jylland, der ønsker at imponere sin stillestående guldhamster med lyden af avantgarde telefonventemusik.

Og så er der dem med 3-abonnement: “3 is a magic number.” Ja, og 4 er et mysterium, og 7 er et eventyr ifølge den kristne religion. Jeg arbejdede engang sammen med Karen Thisted, og når hun blev spurgt om sit lykketal, svarede hun prompte: EN MILLION! Men personligt føler jeg, at 10 millioner er et endnu mere magisk nummer, især hvis det kommer i form af et overraskelsescheck sendt af en venlig, absurd telefonsamtale.

Jeg må smutte nu – telefonen ringer. Måske er det dig, Dorset, eller måske er det bare endnu et kapitel i min surrealistiske rejse gennem telefonens alternative univers, hvor ventetider er uendelige, og “Best Of Telefonventemusik” har en særlig plads i platinpladehimlen.

Kærligst

Bundsgaard