Kære Dorset,
Ja, ja, rygning på cafeer og fortorvsrestauranter er stadig tilladt. Det er da bare fantastisk, ikke? Hvis man elsker at få sin dosis af secondhand smoke, samtidig med at man indtager en overdådig frokost. Personligt stoppede jeg med at ryge for længe siden, længe før Christian stod ved en mast og pustede røg i en eller anden romantisk periode. Sådan føles det i hvert fald. Jeg undrer mig stadig over, at Kongesangen omtaler både røg og DAMP, for de der forbandede E-cigaretter var da ikke opfundet dengang. Jeg skriver forbandede, fordi ex-tobaksrygere nu har anført rygning ved bordet mellem retterne. Helt som det var i min barndom. Du ved dengang forældrene sad foran i bilen og røg (min far røg cerut, der kunne genantænde 7-8 gange i løbet af en tur til sommerhuset) med LUKKEDE vinduer – for træk kunne give hold i nakken….
Og vi skulle jo nødigt blive syge. Det var først, da jeg blev 18 år, at jeg fandt ud af, at jeg ikke led af køresyge. Jeg kunne simpelthen bare ikke tåle kombinationen: Corso/Caminante, Saab med lukkede vinduer og en times kørsel.
Nuvel.
I går besluttede jeg mig for at besøge det såkaldte Brunt Værtshus.
Besluttede og besluttede. Ikke lige mit favoritvalg; men somme tider må man jo bøje sig for flertallet. Jeg havde ingen intentioner om at indtage hverken den ene eller den anden form for røg eller damp. Selv om stedet duftede af årgangsfriture, var der ikke skiltet med fast føde. Ikke engang Take Away. Desværre tog jeg noget helt andet med mig hjem – og det var ikke en rest af cigaretaske i min krave.
Jeg er blevet så vant til det rygefri miljø, at mine sanser simpelthen ikke kunne håndtere den situation. Jeg var i chok. Hvordan kunne jeg være så uheldig at have min nystrøgne skjorte fyldt med lugten af røg, som om den havde ligget og røget sig en smøg i pausen? Måske havde den været ude at friturestege sammen med en flok sultne fritureelskere? Jeg har ingen idé, men min garderobe har nu fået en ny duftnote, og den hedder “kaffe med et strejf af røg og friture”.
Jeg må sige, det var en øjenåbner for mig. Måske er det på tide at genoverveje hele situationen. Stop rygning. Stop friture. Stop alting, der kan sætte en dårlig lugt på vores tøj og vores hjerter. Lad os erstatte de forstyrrende aromaer med dufte af friske blomster og nybagt brød. Jeg er sikker på, at hvis Christian kunne se os i dag, ville han nok også tænke, “Ja, det er nok på tide at skrue ned for røgen og op for duften af nyvaskede skjorter.”
Så kære Dorset, lad os gå sammen og gøre verden til et bedre sted – et sted uden røg, damp og den frygtelige duft af friture. Lad os bekæmpe lugtforureningen og genopdage glæden ved at trække frisk luft ind i vores lunger og ikke behøve at lufte vores beklædning i timevis for at slippe af med den tunge røglugt.
Og hvem ved, måske kan vi skabe en ny trend, hvor alle os, der har “hjemmetrænet” vores lugtesans, kan starte en klub og gå rundt og sige: “Kan du lugte det? Det er duften af frihed. Det er duften af et bedre valg.”
Kh, Bundsgaard