Kære Bundsgaard
Hygger du dig? Selvfølgelig gør du det, for du er jo dansker, og hvis der er noget, vi danskere er kendt for udover let underbelyst tv-dramatik, så er det ”The Hygge”.
Ethvert udenlandsk magasin med respekt for sig selv har skrevet om dette uforklarlige fænomen, der er så enestående dansk:
INGEN andre nationer sidder åbenbart i deres stuer og spiser noget semi-usundt, mens man ellers ikke foretager sig noget særligt. Det er vel det tætteste, man kommer på en officiel definition, hvis man ikke må låne den mest præcise fra Omar Marzouk: ”Hygge, det er når det ikke er rigtig sjovt”.
Sådan bruger jeg det i hvert fald selv: Hvis jeg har haft en ”hyggelig” aften, så er det fordi den har levet op til mine halvlave forventninger.
Faktisk forstår jeg ikke, hvorfor alle de dér glittede magasiner bøvler sådan med at få det defineret: ”Hygge” er en aften, der er så helt igennem almindelig at vi simpelthen ikke kan huske hvad vi ellers kan rose den for.
Men der er også en anden, mørkere definition. En, man kunne kalde den dystre, udadreagerende hygge.
Det er tyve år siden, jeg første gang stødte ind i den, endda helt bogstaveligt. Jeg kom cyklende på vej til et stand-up arrangement, da to unge fyre i en eller anden hormoninduceret fangeleg spæner ud på vejen, mens den forreste kigger sig tilbage, og derfor løber direkte ind i mig.
Da jeg så ligger der og roder rundt på vejbelægningen og prøver at finde ud af om min påklædning stadig tillader mig at optræde, spørger jeg om det ikke havde været en god idé at se sig for, hvilket afføder en hvinende forargelse hos dem begge: Kunne jeg da ikke se at de HYGGEDE sig?!?”
Hvis jeg ikke allerede lå ned, var jeg nok faldet om, for pludselig var det mig, der var skurken, som småligt var i gang med at spolere deres gode humør.
Senere har jeg bemærket at de to fyre har været en form for firstmovere.
Mange har i hvert fald adopteret deres absurde idé om at ens humør bestemmer, hvordan man har lov til at opføre sig.
Bare se hvordan store dele af danskerne er ude af stand til på samme tid at håndtere både færdselsregler og temperaturer over 15 grader: Så snart vi får det første solstrejf, så vader folk omkring på vognbaner og cykelstier, som var færdselsloven vejrafhængig: ”Slap af, solen skinner”, svarer de så os pernittengrynede regelryttere, hvis vi vover at ville udøve cykling på cykelstien med vores cykler.
Det findes faktisk stort set ikke den karat af idiotadfærd, der ikke ifølge udøverne bør ignoreres, hvis de kan påpege at de ”har det sjovt” eller tilsvarende.
Og det er ikke kun blæste bøv’er med Soundboxe, der bare skal holde technofest natten til tirsdag. Det er også venlige ældre damer, der i dyb samtale tager opstilling i indgangen til et storcenter, men synes det er dybt uretfærdigt hvis nogen vrisser, når de to nu snakkede så godt at det optog hele båndbredden af deres tankevirksomhed.
Måske kunne de få en lille badge, på deres praktiske vandrejakker:
”Her hygges – fodgængere henvises til modsatte fortov!”
Det ville også være en hjælp til de udenlandske magasiner:
Hygge er danskernes foretrukne undskyldning for ikke at tage hensyn til andre.
Helt upræcist ville det ikke være.
Kærlig hilsen Dorset.