Kære Bundsgaard

Jeg har været et offer for censur. Endda den allerværste form, nemlig selvcensur!

Jeg har undertrykt mig selv længe, fordi jeg her på bloggen kan læse, jeg temmelig meget gentager mig selv.

Så når jeg står i et supermarked og sukker opgivende, må jeg minde mig om at jeg ikke kan skrive endnu et blogindlæg om trælse, ældre mennesker i kassekøer.

For om lidt er det måske mig, der er ham dér, som absolut vil betale en æggesalat til 18 kr med kontanter, fordi Dankort-idéen fra 1983 er ALT for komplekst.

Jeg blev i hvert fald advaret mod det kort, fordi 68-generationen var ”imod”.

Jeg ved ikke, hvordan den generation har fået vedtaget at tingene altid og på alle måder, skal være præcis som de synes. Men det har de! Lige til nu.

Hvis man står og besvarer en mail på sin telefon, helt uden at være i vejen, så kan de alligevel ikke lade være med at bemærke, man nok ”skulle prøve at kigge lidt op fra mobilos!”

Hvis man diskuterer med dem på internettet, så kan de affærdige alle modargumenter med at de er ”noget pjat”, eller endnu værre:
”Noget fis!”, og ingen anden gruppe har så ofte følt sig kaldet til at belære andre mennesker om smag:

Det, de selv spiser, er fornuftigt og bæredygtigt, men de har meget stærke holdninger til alle andres måltider.

Jazzmusik er godt, popmusik er rædselsfuldt, og det sidste skal man højlydt give udtryk for, hvis nogen hører pop.

Så altså: Her i mandags stod jeg i kø nede i Netto. Netto havde tilbud på æggesalat til 10 kr. Hele køen bestod af ældre damer med praktiske, korthårede frisurer og en bakke æggesalat i den anden hånd.

Netop som jeg havde sat mit håb op efter at blive betjent, så vælger de to damer foran mig i køen simpelthen at de vil bytte plads!
Ingen forstår hvorfor, men jeg gætter på at efter at have spildt vores tid i så mange år, så ville 68-generationen lige understrege, vi yngre aldrig kan føle os sikre.

Derfor måtte vi andre vente på at de to stoppede hele køen for at bytte plads.

Kunne det være at den ene af de to ældre damer bare havde fået travlt?
Nej, for de fulgtes ud. Først skulle de bare lige understrege at generationen, der er født under krigen, slet ikke kan forholde sig til større problemer end udsolgt æggesalat.

Jeg er SÅ træt af 68-generationen.  Men det er jo nok noget fis!

Kærlig hilsen Dorset.