Kære Dorset
Modsat dig er jeg inkarneret selv-scanner trods startvanskeligheder og har efterhånden sort bælte i den disciplin. Jeg var nærmest pioner, – “First Mover” som de unge siger – og hoppede på bølgen allerede i starten af 20’erne. Altså 2020’erne. Jeg er selv blevet både CT og MR-scannet et utal af gange, så jeg tænkte, at nu var det blevet min tur til at være ham, der scanner. Og så forekom det mig ret smart, fordi det lige var Corona-direktiverne anbefalede “Hold Afstand”, selv om butikkerne ikke havde fået sat afstandsmarkeringer på gulvet. Og 99% af alle kø-kreaturer havde ikke det ringeste begreb om, hvor meget en meter er.
Min debut som selv-scanner i Superbrugsen var ikke en ubetinget succes. Da jeg spurgte en erfaren(som det vist hedder, hvis man vil være politisk korrekt) medarbejder om, hvordan det virkede, svarede hun: “Det ved jeg faktisk ikke; men jeg har fået at vide, at nu skal vi alle rende rundt med en af de hersens smarttelefoner!” Og det må da også være drønirriterende, for hvad er der galt i at ha’ en fastnettelefon hængende i bæltet, hvis bare ledningen er lang nok?
Nuvel.
Jeg kastede mig ud i det. Jeg scannede og scannede og følte mig lidt som radiograf, radiolog eller hvad det nu hedder. Men så kom jeg til bonnen med returpant. Den kan ikke selv-scannes, så jeg måtte alligevel til en professionel scanner. I Superbrugsen hedder de hverken radiografer eller radiologer, de har stadig den lidt mere kedelige betegnelse “kassemedarbejder.” Dem der altid bliver henvist til, når politikere skal debattere ledighedsydelse, og i gamle dage (altså for 15 år siden) hed de kassedamer. Så alt i alt var det ikke en tidsbesparende app ved første forsøg. Det var nærmest en tidsrøver-app som så mange andre apps. Til gengæld fik jeg den – ulønnede – følelse af at være radiograf/radiolog – eller kassemedarbejder om du vil.
Anden gang jeg kastede mig ud i selv-scan gik det ikke meget bedre. Det var i Irma ved Østerport Station. Det var den 20. april 2020. Det er ikke fordi, jeg har klæbehjerne, at jeg husker datoen. Det er selvfølgelig fordi, jeg har min klage til Irma liggende i udbakken.
En af de smarte ting ved scan selv er, at man kan scanne med sin telefon og lægge varerne direkte i tasken. En af de ikke-smarte ting ved at være pioner er, at størstedelen af de andre kunder i butikken ikke er bekendt med konceptet, og der var tilsyneladende en stikker af en kunde, der troede, at jeg var igang med et stort organiseret butikstyveri. Det resulterede i, at – da jeg skulle til den afsluttende scanning, der hvor man betaler – en meget ivrig butiksansat kom farende og gennemrodede min rygsæk og mit medbragte indkøbsnet. “Hvor mange varer har du!?” vrisse den unge fejlplacerede mand. Fejlplaceret fordi, han tydeligvis hellere ville have en karriere som butiksdetektiv end “bare” være kassedame. “Der står her (han kikkede på sin smartphone), at du har taget 12!” fortsatte han, inden jeg kunne nå at svare. Imens han hev mine varer ud på båndet ved kasse 2. Og samtidig stod der en lang kø af kunder ved kasse 1 (hører jeg dig tænke: “Betaling ved kasse 1”?), og der var sikkert mindst en (stikkeren i hvert fald), der godtede sig. “Der er 12!” brølede han. “Der er 11” svarede jeg, idet jeg – på bedste pædagogiske vis – prøvede at indføre ham til begrebet addering. “7 i rygsækken og 4 i nettet. Det er 11” sagde jeg. “Nåhe ja” sagde han så.
Da jeg kom hjem skrev jeg til butikschefen Jørn Larsen og klagede:
“Att: Butikschef, Jørn Larsen – Irma Østerport Station
Jeg har netop haft en ubehagelig og grænseoverskridende oplevelse i din butik. Årsag: Du har en ansat, der hellere vil lege butiksdetektiv end være servicemedarbejder (herefter kaldet X.)
Jeg har i nogen tid benyttet scan-selv, og det er jo yderst fornuftigt i disse Corona-tider. Da jeg skal betale, skal jeg godkendes, fordi jeg bl. a. har købt 3 flasker cremant.
Den unge fyr i kasse 1 hidkalder X, som ikke bare vil godkende (jeg er 54 år!); men han vil også gennemgå min rygsæk og indkøbsnet – upåagtet, at jeg IKKE er udtaget til stikprøvekontrol. Det er tilsyneladende noget Unge Hr. X selv tager initiativ til. Jeg hiver rygsæk og indkøbsnet op på det tomme bånd ved kasse 2, og derefter roder X i begge dele (det er vist ulovligt). Han mener, at der er 12 varer; men at jeg kun har registreret 11; men alligevel godkender han, og jeg betaler derefter med appen, mens han med kommandørstemme befaler: ”VIS MIG KVITTERINGEN.”
Jeg går ind i appen, og jeg konstaterer, at den ikke er kommet endnu. Hertil svarer X: ”Ja, det kan jo tage lidt tid.” – Jeg kan mærke de andre kunders øjne i nakken, mens de tænker: ”Der går ikke røg af en brand uden at der er ild i den.” I ventetiden fintæller jeg og konstaterer, at der er 4 varer i nettet og 7 i min rygsæk – almindelig hovedregning er tilsyneladende ikke X’s stærke side. Og det er kundeservice åbenlyst heller ikke. For han svarer bare: ”Nåhe ja, så ok” med en går-den-så-går-den attitude.
Kald mig bare gammeldags; men en beklagelse synes jeg vil have været – ikke bare på sin plads – men helt naturlig.
Hvis jeg havde opført mig sådan, da jeg i sin tid arbejdede i Brugsen (jeg var meget ung), var jeg blevet fyret og bortvist på stedet. Både fordi det er uforskammet og ulovligt at gennemrode folks tasker (det er kun politi, der må det.)”
Jørn Larsen svarede dagen efter:
“Kære Hans
Det er rigtig trist at læse deres mail om besøget i vores butik.
Jeg vil gerne beklage den oplevelse de har haft
på det kraftigste.
Det er ikke, og har aldrig være den måde vi yder kunde service på.
Jeg takker for deres tilbagemelding
For det giver grund for at vi for strammet på
de regler for hvordan personale skal ager.
Som undskyldning for deres dårlige oplevelse
vil der stå et par flasker vin til dem i kiosk kassen.
Venlig Hilsen
Jørn Larsen”
Man se åbenbart mildt på både regning (det er det, der hedder matematik nu) og stavekontrol er en afdeling i Føtex.Hvortil jeg surt (og så skriver jeg DE og ikke du) svarede:
“Kære Jørn Larsen
Tag for Deres mail.
Jeg går ud fra, De mener et par kasser vin og ikke et par flasker,
set i lyset af, at unge Hr. X har begået hele to lovbrud:
1) Rode i en kundes rygsæk og indkøbsnet – for det må kun politiet.
2) Stå 1/2 meter fra en kunde uden mundbind og rode UDEN handsker. Det er vel både uansvarligt og ulovligt i disse Corona-tider.
At være uforskammet og ikke beklage sin opførsel udløser (desværre) ikke bøde.
De bedste hilsener
Hans Sølvhøj Bundsgaard”
Herefter overgik sagen til distriktschef Andreas Rex Pedersen, og det udløste et gavekort på kr. 500,-
Jeg har ikke regnet på timelønnen; men der er altså penge at hente i det der scan selv.
Kærligst
Bundsgaard