Kære Dorset

 

Jeg har de seneste uger droppet det der kødmarked. Ja, det er altså ikke det der kødmarked, som singlefyre (og kvinder) kaster sig ud i, som jeg taler om. Men animalsk kød. Altså krebinetter (karbonader – som de siger i Jylland), røde bøffer og hvad slagteren nu ellers kan tilbyde af velsmagende, nemt tilberedelige råvarer.

Jeg skal tabe mig, siger min læge. “Overvægt er roden til alt ondt!” sagde/sukkede han til min middelstore overraskelse, sidst jeg besøgte ham. Selv er jeg blevet tudet ørene fulde med flosklen “Lediggang er roden til alt ondt” gennem hele min opvækst; men der er åbenbart delte meninger om den rod, alt efter om man sidder bag lægens bord, eller om man er selvbestaltet pave ved jobcentrets skranke.

Nuvel.

Jeg kastede mig ud i noget vegetarhalløj. Jeg magtede ikke at gå “All In” og køre den rent veganske model, for Palle har engang fortalt mig at forskellen på en vegetar og en veganer er, at veganeren bare er en vegetar uden humor. Det var i øvrigt selvsamme Palle, der belærte mig om, at rygere har langt færre huller i tænderne end ikke-rygere. “Det viste en undersøgelse,” som han sagde, mens han tændte en ny smøg med den forrige. Da jeg pointerede, at det måske kunne skyldes, at folk der stopper med at ryge ofte får trang til søde sager, sagde han bare at sukker og sødestof er roden til alt ondt. Og så stoppede den debat.

Først prøvede jeg Aarstidernes juice-kasse. På sin egen logiske måde reducerer sådan en kassefuld frugtkød kødforbruget. Der er simpelthen, overhovedet ikke plads til kød i køleskabet.

Jeg juicede og juicede og jeg følte mig som afholdsverdenens svar på Jens Jørn Spottag i TV-serien “Bryggeren”. Du ved, den der serie som ingen fattede en kæft af, og hvor de måtte lave en 30 minutters udsendelse, der forklarede, hvad det hele gik ud på. Serien kostede kassen; men det eneste, som jeg kan huske er, at Brygger Jacobsen konstant og hele tiden hældte øl ud i rendestenen. Datidens rotter må ha’ været stanghamrende Carlsberg.

Nuvel.

Jeg juiceede og juiceede og kastede det der pulp eller mask eller hvad det nu hedder ud. Ikke i rendestenen eftersom vi jo har finjusteret med kloakering og affaldssortering siden Jacobsen heksede med bryg i 1800-tallet. Men det forekom mig, at det var al det sunde, som jeg smed ud. Du ved fibre osv. Så jeg tænkte: ”Måske kan det bruges til noget bagværk?” Det korte svar er: NEJ!

Det er muligt at Klods Hans havde succes med mudder som dyppelse til sin krage, og resterne fra min juiceing ville måske fungere i et eventyr; men ikke i den virkelige verden. Efter en uge ”foretog jeg et skift” – som man siger inde i fjernsynet om fredagen. Jeg kastede mig over “Veganer-kassen” (jeg havde jo alligevel juicset min humor væk.)

Fire vildt exotiske måltider indeholdt kassen, der igen afspærrede for animalsk kød i det ellers rummelige køleskab: Mujadara,  Spicy kokossuppe med nudler, svampe, grønkål og koriander, Saag Aloo og Caponata. Lyder det lidt bøvlet? Det korte svar er: JA! Første dag jeg serverede det for min mand, spurgte han: “Er der ikke noget kød til?” Efter at ha’ stået i køkkenet i 1 ½ time var jeg ret træt og svarede noget i retningen af: “Nej, det er vist konceptet.” I 4 dage hakkede, snittede, brunede og brasede jeg. Kogte ris og nudler i – det der føltes som – evigheder mens jeg bare kørte et mantra om at “lediggang er roden til alt ondt”, alt imens jeg var travlt beskæftiget og tænkte: ”Så er den galanga-rod barberet.”

“Tabte du dig?” kan jeg høre dig spørge.

Min vægt står præcis samme sted, som den gjorde for en måned siden.

Nemlig i kælderen.

 

Kh

Bundsgaard