Kære Dorset

Det er en skrækkelig historie! Nogen må gøre noget; men det bliver ikke mig. Heller ikke denne gang. Alle snakker om det forbandede vejr! Den næste der tilføjer: ”men ingen gør noget ved det” får en pistol for panden. Rolig nu – en vandpistol. Og det samme gælder de der spørger: ”Kan du holde varmen?” på en dag med 30 grader. Måske nok det dummeste spørgsmål siden en produktionsleder på Nordisk Film ringede til mig på mobiltelefonen og spurgte, om hun kunne få mit telefonnummer, fordi hun var ved at skrive en holdliste.

Apropos Nordisk Film. Jeg er ret stor fan af Jørgen Koldbæk, for han var et varehus af sandheder. Sandheder fyret af på en knastør sarkastisk måde, dengang vi arbejdede sammen på Eleva2ren på Nordisk Film.

Jeg husker han sagde: ”Der er to slags mennesker. Dem der siger ”så kold den lille hånd er” – og så dem, der ikke gør.”

Dem der fyrer de der vejr-floskler af kan nu selv gætte på, hvilken gruppe de tilhører.

Det er en nem quiz.

Nuvel.

Det var det der vejr vi – eller rettere jeg – kom fra. Og det er som sådan ikke vejret, jeg vil brokke mig over. Det lader vi amatør-brokkerne om. Det er årstiderne, jeg vil brokke mig over. Altså ikke dem der, der leverer frugt og grønt i kasser. Bevares, jeg har købt ”Juicekassen”, hvor der var ét råddent æble. Og som bekendt kan ét råddent æble….. (Jeg stopper lige mig selv, så jeg ikke ryger i den førnævnte kategori af mennesker). Det er heller ikke Vivaldi, som jeg vil brokker mig over. Hans mest kendte værk er da en glimrende og let tilgang til det klassiske. Og det er jo ikke hans skyld, at det er blevet skambrugt i så mange tv-serier og reklamer. Ironisk nok døde Antonio ludfattig, og jeg tænker, vi nok gør det samme uanset, om vi skriver forår, sommer, efterår og vinter. MEN, der er noget rivende galt med kalenderåret. Og det er sådan set lige meget, om det er den Gregorianske eller Julianske, vi taler om. Det er vist bare noget med højtider. Og den Kinesiske magter jeg slet ikke at sætte mig ind i, for den bliver jo ikke opdateret. Havde de været lidt oppe på lakridserne i Kinas Land, havde de jo allerede gjort 2020 til flagermusens år. Men de spiser vist slet ikke Piratos i Peking.

Nuvel.

Det var de der fire årstider og kalenderen. For 500 år siden, var der jo en eller anden, der fik en fix idé om at indexere året. Smart nok. 365 dage om året drejer kloden bare stille rundt, så selv Gasolin måtte skrive en sang om det. Men der gik jo rod i det, så der måtte indføres en skuddag. Det minder lidt om, når ”Det Offentlige” indfører nye data tjenester. Man har brugt millioner – måske milliarder – på noget, der – åbenlyst – ikke fungerer. I stedet for at skrotte og starte forfra, jamen så lapper man bare med en extra dag hvert 4. år. Men det er bare ikke nok! Og jeg siger det bare. Det som alle ved: Den kalender er skredet med mindst en måned! Foråret burde starte i marts; men jeg kan da ikke huske en forårsdag i marts i mit voksenliv. Og ofte strækker sommeren sig helt ind i september, som retmæssigt burde være startskuddet for efteråret. Og vinteren starter som oftest først efter jul. Det er noget rod. Men der er en logisk forklaring på det hele. Det har en del førende konspirationsteoretikere bekræftet over for mig. Det er et lille dansk firma, der sætter en kæp i årshjulet. Producenten Mayland har nemlig fortrykt kalendere til de næste årtier, og det vil være en økonomisk katastrofe af gigantiske dimensioner, hvis nogen tog sig mod til at gennemtrumfe en kalenderopretning, så årstider og vejr igen kom til at passe sammen.

Det er ganske vist!

Kh

Bundsgaard