Kære Dorset
Jeg var hverken i Netto eller Aldy i går, og det er noget rod. For det er ikke bare der jeg henter det fleste af mine varer, det er også der, jeg henter mest inspiration til mit brokkeri. I stedet for skrev jeg en kritisk kommentar til et Sven Brinkmann opslag på Facebook – og det er også noget rod. For det udløser en lavine af reaktioner, og hvis man vil besvare dem alle, så går hele dagen (og den næste) med at besvare kommentarer. Efter 6 timer orkede jeg det ikke og røg i floskelfælden. Et sted svarede jeg: “Lad os være enige om, at vi er uenige.” Et andet sted en anden klassiker: “Sådan er vi jo så forskellige.” Og normalt er jeg ikke til de der gamle vendinger og floskler. Jeg er på grænsen til at hade dem. Så er får du lige min liste over de 100 værste:
“Det skal gøre ondt, før det gør godt.”
A hvaffor noget? Det kan da ofte gøre godt med en kop kaffe, uden man lige først banker sig over tommelfingeren med en lægtehammer.
“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”
Javel. Min læge har lige sagt det til mig, da jeg klagede over en vildt ond tandpine. Som han sagde: “Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Du kan vel næppe tygge fast føde og du trænger jo til at tabe dig.” Men der er altså flere kalorier i en milkshake end en gulerod.
“Alt kommer til den der venter.”
NEJ! Der kommer måske noget godt ud af det, hvis du letter røven og tager dig sammen.
“Giver det mening?”
Virkelig et åndssvagt udtryk, hvis det fyres af af en underviser.
Som Einstein sagde: “Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke selv har forstået det godt nok.”
“Anyways.”
Måske hverken en gammel vending eller en floskel.
Men det er et pisseirriterende ord, der annullerer alt, hvad der lige er blevet sagt. Lad mig give et friskt eksempel: Tykke Helle bøvler med en ikke uvæsentlig overvægt. “Jeg har bestilt en Zumba-video, for nu skal der virkelig gøres noget ved det. Og den står på grøntsager fremover. Anyways – jeg købte også en stor bakke flødeboller. De var jo på tilbud.
Så brug da i det mindste det gode danske ord “nuvel” i det mindste.
Der burde i øvrigt udstedes ubetingede domme for anglificering af det danske sprog.
“Man får kun de udfordringer man har skuldre til.”
Nå da da. Jeg har haft tre blodpropper i knolden, slidgigt, mavesår og senest blevet opereret for kræft. Jeg har lige tjekket mine skuldre, det er ikke chabesoskuldre som Mads Langer; men de er heller ikke 4 meter brede.
Det bringer mig videre til den næste.
“Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.”
Eller dens onde fætter:
“Smerte er svaghed, der forlader kroppen.”
Jeg er tydeligvis ikke død; men jeg synes ærlig talt ikke ovennævnte har gjort mig stærkere – tværtimod.
“Spring ikke over hvor gærdet er lavest.”
Hvorfor dog ikke? Det er kun sportsfolk og idioter, der hopper over, hvor det er højest.
“Man kan ikke både blæse og have mel i munden.”
Er det blevet ordentlig efterprøvet?
“Jeg er glad for du rækker ud til mig.”
Jeg er ikke sikker på Chris Rock er enig.
“Jeg hører hvad du siger.”
Den sætning hører kun hjemme ved afprøvning af radioudstyr eller på Audiologisk afdeling på et hospital.
“Flyv ikke højere end vingerne bærer.”
Det kan man vel overhovedet ikke.
Nuvel.
Det blev ikke til de lovede 100.
Men godt begyndt er jo halv fuldendt.
Kh
Bundsgaard