Kære Bundsgaard.

Længe siden – men vi har jo også et lille bogprojekt at tage os til.

Jeg ville bare lige orientere dig om en overraskende udvikling i mit liv, og samtidig gøre vores blog marginalt bedre besøgt end MySpace i denne måned.

Sagen er at jeg er blevet ramt af en mild Corona-nostalgi. Jeg vil ikke sige, jeg savner det. På ingen måde, faktisk, selvom der da findes arrangementer man håber, en global pandemi vil forpurre.

Der er bare enkelte småting fra corona-tiden, jeg havde håbet kunne blive permanente.

For eksempel opdelingen af gågader og indkøbssteder og sligt, så folk rent faktisk holdt sig i højre side, i hvert fald som udgangspunkt. Jeg ved ikke hvorfor der kun gik fire minutter efter covid blev erklæret ”ikke-samfundskritisk” før folk igen tossede rundt i alle retninger (eller ingen!) ude i samfundet.

Jeg ved ikke om det skyldes vores tåbelige idé om at vi er ”Nordens latinere”, der på Pinocchio-agtig vis er frie af alle bånd, når det eneste vi nu har tilfælles med trædrengen er at vores næser burde vokse når vi påstår det. Vi har jo rigelig respekt for regler, når de lige er i vores favør. Det er kun når det er os, der er i vejen, vi får frygteligt travlt med at mene, andre mennesker burde slappe lidt mere af.

Jeg ELSKER regler. Jo flere jo bedre, for modsætningen til regler er jungleloven, der som bekendt lyder ”lad den største idiot få allermest plads”.

Den anden ting jeg savner, er frygten i pensionisters øjne. Åh, hvor var det skønt, Bundsgaard. Når man kunne se, de betragtede en som en del af Zombie-apokalypsen, og en kronisk kilde til Corona og klamydia. Hvor jeg dog nød at de holdt lidt afstand. Nu kan man jo ikke stå i kø i noget supermarked uden at lytte til den hæse hvislen af en pensionists besværede åndedræt og mærke deres spidse, nysgerrige næser mast ind mellem to af ens lændehvirvler.

Du når det nok, Ingegerd. Jeg er sikker på at den sylte også smager skønt om seks minutter.

Det er bestemt ikke fordi hverken jeg eller min bankrådgiver håber på en Corona-bølge mere, men skulle den komme, så er der i hvert fald to ting, jeg vil nyde.
Kærlig hilsen Dorset.