Kære Bundsgaard.
Det er den tid på året. Man kan med nogen ret indvende at det altid er den tid på året, eftersom dage og måneder ligger relativt fast i kalenderen, men det er den tid på året, hvor man støder på de tre små ord, der får 80% af befolkningen til at ryste ukontrollerbart på hænderne: ”Arbejdsdag i Andelsforeningen”.
Nu tænker du måske, jeg lyder doven, men det er sådan set ikke ordet ”Arbejdsdag”, der er afskrækkende. Det er det andet ord med ”A”. Og det har intet at gøre med de søde mennesker, jeg bor i Andelsforening med. Slet ikke, men det har alt at gøre med at der findes to typer mennesker her i verden: Dem, der sover bedst, hvis de føler der er styr på det hele, og så os andre, der har det fint med at nogle andre tager sig af alt det besværlige.
Og den opdeling bliver man jo mindet om, når de flittige mennesker fra ”Haveudvalget” klistrer glade opslag på alle lodrette flader, som minder os slackere om at lørdag morgen klokken 9:30 starter ”Havedagen”.
Ja, vi har både et haveudvalg og en havedag, til en græsplæne, to skure og en sandkasse med en håndfuld buske omkring. Det er jo ikke Solkongens Versailles, vi skal vedligeholde på vegne af kommende generationer. Det er en baggård med græs.
Men det er ikke problemet, Bundsgaard. Problemet er at jeg ikke har nogen holdning til hvordan baggården skal tage sig ud. Hvis jeg slog øjnene op lørdag morgen klokken 9 og tænkte ”I dag skal jeg flytte sandkassen halvanden meter skråt til højre, så havens Feng Shui ENDELIG er i orden”, så ville jeg springe ud ad sengen, fro som en forårslærke, og nynnende få mokket den sandkasse over til dens perfekte placering, uden at tænke på at jeg kunne have ligget og sovet i stedet.
Men jeg har ingen meninger om noget som helst i den baggård, bortset fra at den helst ikke skal være mineret, så derfor er dealen med havedagen at jeg skal afgive min mulighed for at sove længe, fordi nogle ANDRE mennesker har meninger om hvor den sandkasse skal stå.
Nogle prisværdige mennesker, faktisk, som sørger for at vores hus ikke forfalder.
Men så sniger der sig også lige nogle mere personlige ønsker ind i det nødvendige vedligeholdelsesarbejde. Jeg vil meget gerne smøre Gori på plankeværket, så det holder et par år mere, men hvis jeg bagefter skal skrue øskner i, til de slyngplanter, en ældre herre har vedtaget skal vokse på det, så begynder jeg at savne min nattesøvn.
Især fordi man typisk er under skærpet opsyn, når man arbejder for haveudvalget.
Den ældre herre siger jo aldrig ”Jeg kan se, du er et voksent menneske, så sæt du bare de øskner som du synes”. Det er mere noget med at pege med en dirrende finger på steder, hvor øsknerne skal indføres, så jeg ikke forfalder til improvisationer.
Så jeg sover længe i morgen, Bundsgaard. Af pædagogiske årsager:
Haveudvalget skal forstå at jeg ikke pjækker fordi jeg vil sove længe, men fordi jeg vil understrege at jeg slet ikke har lyst til at arbejde på dén måde. Den arbejdsagtige.
Jeg vil meget hellere arbejde på den soveagtige måde.
Kærlig hilsen Dorset.