Kære Bundsgaard.

Jeg har en tilståelse: Jeg er blevet kø-racist. Det er lige så dumt som almindelig racisme, men til mit forsvar lidt fredeligere. Kø-racisme er nemlig ikke baseret på hudfarve eller kultur eller religion, men udelukkende på en frygt for den mest skræmmende lyd, man kan høre, når man står i kø i et supermarked: Udenlandsk.

Altså ikke den charmerende lyd af dansk med accent, men ægte udenlandsk. Det er de gennemrejsende turisters snak, der får nakkehårene til at stritte på en kø-racist.
For uanset om det er en svensker, englænder eller (gys) italiener, der taler, så er det lyden af ti minutter, man ikke får igen.

Kø-racisme er selvfølgelig lige så dum som al anden racisme, eftersom den overser alle de gange, hvor en her-shoppende turist er smuttet friktionsfrit gennem et højeffektivt, dansk supermarked.

For det er det danske supermarkedssystem, der simpelthen er for sart til at håndtere et spørgsmål fra en turist.

Det er jo som sådan ikke udlændingen, den er gal med, når den blotte lyd af vedkommendes modersmål får mig til at sukke fra min plads i den kø, der i samme sekund er blevet den forkerte.

Det er bare min erfaring, der fortæller mig at selv det mest veldrevne danske supermarked bryder sammen som et snefnug i sommervarmen, i det sekund det møder et menneske, der ikke gennem generationer har fået pisket de enkle regler for et dansk supermarked ind i kroppen:
Ude i butikken er der fri skydning: Man kan slå lejr foran en vare, så længe man lyster, blokere de gange, man vil og generelt slå sig løs som en bisværm i en slikbutik, men så snart man entrerer ”Kø-området” så ved den veltrænede, danske kunde at man skal udvise disciplin som i en nordkoreansk 1. maj-parade: Man har de varer, man har, og ethvert uddybende spørgsmål hensætter det ca. 9-årige barn bag kassen i en tilstand af katatonisk mentalkrampe, som hele køen skal vente på fortager sig, for vi kan genindtræde i den tavse, danske normaltilstand.

Når turisterne så kommer fra deres freak-nationer med ”menneskelig kontakt” og ”overbærenhed” og ”service”, så forventer de simpelthen at de kan få kasse-barnet til at forholde sig til deres krav om fleksibilitet og den illusion er vi danskere jo blevet flået ud af i en ung alder, fordi vi ved at det fører til én eneste ting: En langtrukket og nytteløs kommunikation mellem kassemedarbejderen og en ude på lageret, der tydeligvis heller ikke aner, hvad han/hun skal stille op.

Men det aner udlændinge, der uforvarende er trådt ind i en Netto efter flaskevand og chokoladekiks jo intet om, så når man hører dem efterlyse positivitet og service i en kassekø, så er den logiske udvej sgu da at hade dem intenst! Og du skal IKKE stille opfølgende spørgsmål.
Kærlig hilsen Dorset.