Kære Bundsgaard.
Det går stærkt med at blive ældre for tiden. Det gør det jo typisk i tiden omkring ens fødselsdag, hvor alderen traditionelt rykker sig mere end i resten af året.
Men det er ikke kun derfor, jeg frygter pludselig ældning. Det er fordi jeg er ude at se med DSB.
Men bare rolig: Det her er ikke en af de sædvanlige ”hvad sker der for de dér forsinkelser og hvad sker der for det dér sporarbejde”-brokkerier. Det er jo bare livsomstændigheder, både for mig og for statsbanerne. Jeg har bare været så heldig at komme med et tog, hvis afgangstid åbenbart har samme tiltrækningskraft på pensionister, som Skagen uge 29 har på Hellerup-segmentet.
Og jeg lærer aldrig at forstå det: Hvorfor har de så svært ved at finde den rigtige plads?
Jeg troede gamle mennesker var vilde med Sudoku, men alligevel er opgaven med at placere TRE tal rigtigt inde i hovedet en uoverstigelig udfordring:
Afgangstid, vognnummer, sædenummer. Bum! Sæt dig ned og spis dit marcipanbrød.
For det første stirrer de undrende på tallene over samtlige sæder, som om ”47” pludselig kunne dukke uventet op et sted mellem 82 og 83, men det er det mindste problem. Hvem elsker ikke at stå i en lang kø og svede med en tung taske, mens de skeptisk stirrer på tallene som Hercule Poirot betragter et lyst hår på en smokingjakke. (1)
Et marginalt større problem er det når de insisterende tager fejl, og med en stak af udprintede rejsedokumenter på tykkelse med Tamil-sagen (2) forsøger at overbevise mig om at det ER deres afgang, vogn, sæde, virkelighed, jeg befinder mig i.
Så må man sidde og gennembladre i deres papirstak som en uforberedt eksaminand, indtil man finder ud af hvilke af de tre tal, de har misforstået.
Jeg udviser gerne tålmodighed overfor den aldrende generation. Dels er det jo dejligt konkret at kunne fortælle dem at de er i den forkerte vogn eller er taget af sted en time for tidligt, eller hvor fejlen nu ligger. Dels har jeg altid gjort det i håbet om den store jackpot: Tre på stribe. Den kræver dog nu at lynet slår ned samme sted to gange, for jeg har just haft denne magiske oplevelse:
En ældre dame havde billet til en anden plads i et andet togsæt på en anden afgangstid. Dog havde hun ramt den rigtige dag, så jeg har stadig noget at stræbe efter i Bessemor-bingo.
Kærlig hilsen Dorset.
Note 1: Ja, jeg gør mig gerne i pensionistvenlige referencer.
Note 2: Se note 1.