Kære Dorset
Jeg har dig mistænkt for ikke at være den store vandmelon-nyder eller vandmelon-connoisseur. Og det er helt ok med mig, for det er jeg heller ikke. Jeg har det med vandmeloner, som jeg har det med en tur på Dyrehavsbakken: Det er da ok en gang hvert andet år; men går der fire år imellem, er der ingen skade sket. Og jeg er på INGEN måde expert på området – hverken Bakken eller vandmeloner. Faktisk er det sådan, at det første der sker min hjerne, når jeg hører ordet “vandmeloner” er, at der starter en Shu-bi-dua sang. Og det er ikke fordi, jeg synes, at disse vandholdige meloner er NAM NAM.
Nuvel.
Som du har sikkert opdaget, er det højsæson for meloner. Vandmelonen peaker NU og nærmest udraderer de sidste af Jeppes jordbær. Jeg ser dagligt vandmelonexperter gennemgå kubikmeter af vandmeloner foran supermarkeder. Det er altid – ALTID – kvinder. Hunkønnet er tilsyneladende experter på det område. De står og banker på dem – lytter til resonansen, kasserer, kaster den tilbage, kaster sig over den næste, vurderer, kasserer – i en uendelighed. Havde en musiker gjort lignende i en instrumentforretning, var de nok blevet bedt om at gå igen. Men de sagesløse Citrullus Lanatus står som oftes sagesløse og ubevogtet foran forretningerne, så kunderne kan banke løs på dem. De krænker faktisk de der frugter på det groveste.
Så sent som i dag så jeg en Østerbro-kvinde gennemgå to store trækasser: Banke banke, lytte kassere osv. osv. Hun endte efter lang tid med at udvælge en. Inde i butikken skulle der trykkes på avocado (her er lyden åbenbart ligegyldig); men efter at ha’ boret en negl ned i et par stykker, opgav hun købet. Lidt senere troede jeg, at Netto havde udvidet varesortimentet i mejeriafdelingen, for der stak et par ben ud af køleskabet. Det viste sig at være selvsamme fruentimmer, der selvfølgelig skulle have den den skyr, der stod bagerst. Jeg aner ikke, om hun også lige skulle banke på den – men mon ikke?
På et tidspunkt – omkring frostvare-afdelingen – overhalede hun mig på en Corona-politisk alt for uforsvarlig tæt-på måde. Enhver er sig selv og sin melon nærmest i Netto, og hun går klart efter den sort/gule føretrøje.
Hun må dog ha’ ramt “muren” på et tidspunkt, for da jeg nåede til kassen, var det hende, der lige havde lagt sine varer på båndet. Hun havde (selvfølgelig) efterladt sin kurv på afsætningspladsen (amatør!).
Da jeg kom tætter på, så jeg kun havde efterladt en enkelt ting i den….. Ja rigtig gættet: Vandmelonen.
Kærligst
Bundsgaard