Kære Bundsgaard.

De siger, det er sundt at få udvidet sin horisont. Jeg har aldrig helt forstået det udtryk, for de fleste har vel en horisont på omkring 360 grader, med mindre dele af synsfeltet er blokeret.
Det er synsfeltet tit, der hvor jeg hører til. Af bygninger, bybusser og andre bagateller, men jeg tvivler på, jeg ville blive populær på at begynde at fjerne dem, med henvisning til mit ønske om en udvidet horisont.

Og ja, jeg er med på, de fleste bare bruger udtrykket, når de har valgt en marmelade fra Den Gamle Fabrik med en anden smag end de plejer, men det er måske lige at oversælge sit syltetøjsvalg?

Så derfor vil jeg bare sige, jeg har fået en ny vare på indkøbssedlen, på lægelig anbefaling. Eller dyrlægelig, faktisk. Hun har nemlig anbefalet at vores hunde, Morten og Peter, får lidt torskerogn på deres mad.
Og der er hundene helt enige med deres læge: De kaster sig over den, og bliver kåde i blikket, som var de pensionister på endagstur til Poetzsch, så selvom de kun får en halv dåse om dagen, er det ved at være lidt af en post på budgettet, så jeg må tilstå – og her håber jeg, hundene ikke læser med – at jeg går målbevidst efter den billigste torskerogn. Og jeg har opdaget at det er den, der kaldes ”frokostrogn”. Den koster 50% mindre, end det den samme fabrikant kalder ”luksusrogn”.

Jeg er på ingen måde torskerognskyndig nok til at vurdere om der er en kvalitetsforskel, og har heller ikke set nogen af hundene sætte en monokel i det ene øje, og stirre skeptisk på denne ”frokostrogn”, som var den en sækkepibespiller i et symfoniorkester, men hvorfor lige ”frokost-”?
Jeg kunne forstå, hvis kontrasten til ”luksus-” var ”hverdagsrogn”, men hvem har bestemt at ”frokost” skal være en form for laverestående måltid?

Måske er det pizzamændene, der i hvert fald er med på den, ved at lave”frokostpizza”, som er en mindre pizza end den, man kan købe sig resten af døgnet, og findes i færre varianter.

Har jeg virkelig levet et halvt århundrede uden at fatte at ”frokost-” er en nedsættende betegnelse? Findes der frokosttøj, frokostsex og frokost-frokoster?

Det er i hvert fald et af de tidspunkter på døgnet, det er sværest at komme udenom, med mindre man er decideret nataktiv, og jeg tvivler på at torskerognsfabrikkerne har ansat ugler og grævlinger i marketingsafdelingen.

Måske er det hele et røgslør? Måske er hele meningen med navngivningen at jeg skal undre mig over det med frokost SÅ længe, jeg slet ikke når til at spekulere over, hvad det luksuriøse i luksusrogn mon kan være. Meget kan man sige, men uanset hvor glad, man er for torskerogn og hvor godt, det er for pelsen, (min ryg har aldrig været pænere), så ville man nok blive en anelse skuffet over at bestille kaviar som forret på en fin restaurant, hvorefter tjeneren entrerede med en af de karakteristiske blå dåser og med højtidelig mine begyndte at trække låget af.

Han kunne selvfølgelig forsvare sig med at det kun var frokost.
Kærlig hilsen Dorset.