Kære Bundsgaard.

Det slog mig pludselig, det er alt for længe siden, jeg har brokket mig, på denne for vort land så undværlige blog. Så jeg har valgt at være proaktiv og opsøgende, og tog derfor Metroen hjem fra min (må jeg indskyde, svært forladelige) kæreste.

Turen gik dog fuldkommen upåklageligt, hvilket lidt var en streg i regningen. ALT er åbenbart vendt på hovedet i disse Coronatider! Så jeg må dykke længere ned i togdriften for at finde mig noget fnuller, jeg kan beklage mig over:
Jeg synes, det er en anelse sært at Metroen holder stille mellem midnat og klokken 05:00.

Altså, man får lov at komme ud: Det er ikke sådan en gidselsituation, hvor man pludselig kan se frem til fem timer i et metrotog, fordi man ikke på højdramatisk Indiana Jones-manér kaster sig ud mellem dørene i sidste sekund.

Men altså: Da Coronakrisen ramte os, meddelte selskabet bag Metroen straks at det var vigtigt at togene ikke var for fyldte i myldretiden, og at man derfor ville indstille driften mellem midnat og tidlig morgen. OK, ikke ”derfor”. Det var min tilføjelse, fordi det virker fuldkommen ulogisk:

For hvis man ikke må være mange i Metroen, er det vel en fordel at folk kan fordele sig ud over hele døgnet? Jeg har endnu til gode at få serveret bundsolide beviser på at Coronavirus bare formerer sig bedre efter midnat, så måske forveksler Metroselskabet virussen med Gremlins?

Jeg har i hvert fald aldrig set fuldkommen fremmede spontansnave i et metrotog, fordi klokken pludselig passerede 24:00.

Misforstå mig nu korrekt: Jeg er en kæmpefan af kollektiv trafik, og går lange omveje for at benytte den, i stedet for bare bevidstløs at sætte mig ud i Mondeoen og dieselcruise på tværs af landet. Ja, hvor jeg dog har savnet min bil i mange forskellige tog.

Men sådan en togrejse, der går efter planen kan de færreste motorkøretøjer konkurrere med. Det er en gennemført fornøjelse, bortset fra at der i mit job følger en returrejse, som tit passerer det magiske punkt, der sætter en forfærdelig frygt i den kollektive trafiks mellemledere: Nemlig ”midnat”.

Og der hører alting op.

Toget stopper ved mærkelige mellemstationer, der virker temmelig opfundne til lejligheden. Man kan blive tvunget over i noget, de kalder ”togbusser”; men som har en umiskendelig lighed med helt, helt, almindelige busser, komplet med ulidelig ventetid alle vegne. Og er man heldig nok til at få lov at forblive i toget, trods det vanhellige nattetidspunkt, så skal man konstant vente ”for signal”, uden at nogen bebyrder sig det mindste med at fortælle hvad der er, man mangler signal TIL. Det kan jo være signalet til det Gremlins-agtige amokløb, man så åbenlyst frygter i den kollektive trafik, når solen er gået ned. I så fald forstår jeg fint at man venter, for jeg så filmen i 80’erne, og det virkede ikke umiddelbart som et behageligt miljø at rejse i, med hærgende, skællede mutanter over det hele. Man ville jo ikke ane, om man var med i en animeret skrækfilm, eller om et værtshus fra indre Amager bare havde skemalagt en udflugt.

Jeg fatter, trods alt, at der er flere, som rejser i dagtimerne end efter (gys!) midnat, men man tager jo det samme for billetterne? Og ja, det er en kæmpepræstation at få togdrift til at fungere, men det er jo trods alt, hvad vi betaler DSB, Metroselskabet og medskyldige for at præstere.

Så hvorfor kunne der ikke ENTEN være en velfungerende nattedrift, eller en rabat til os, der har brug for nattog?

Det problem har Metroen jo løst ved simpelthen ikke at køre, men sådan et førerløst togs chauffør har selvfølgelig også hviletidsbestemmelser.

Det kan muligvis være mere Askepot end Gremlins, så Metroselskabet måske bare vil beskytte os mod synet af at vores dyrt indkøbte italienske tog synkront bliver til græskar, når klokken slår midnat. I så fald ville jeg gerne give MERE for en nattebillet.

Kærlig hilsen Dorset.