Kære Dorset
Ja, det er jo også lidt tid siden, jeg har brokket mig hér. Men jeg har brokket mig flittigt ude i virkeligheden (det billige skidt):
Først blev jeg rasende på Sticks ’n’ Sushi. Ikke bare på grund af det latterlige ’n’; men de leverede 20 minutter for tidligt, maste mine (ret dyre) Nigiri ned i en alt for lille plastboks og min ekstra Shake New York til 27,- havde de knaldet ned i min mands boksmenu, som passende hed ”Blandede Følelser.” Jeg måtte skrive to gange; men så fik jeg da 250,- refunderet.
Nuvel. Så var der Helsebiksen som reklamerer med ”fri fragt.” Det er så kun, hvis du køber for mere end 100,- eller aktivt vælger en pakkeshop. Altså lidt som at gå ind til scientologerne, der lokker med gratis kaffe, og pludselig har de drænet din bankkonto. Jeg fik dog 39,- tilbage efter endeløse mails med anklager om vildledende markedsføring. Hvis jeg gør timeforbruget op, er vi ude i en løn, der med rette kunne betragtes som social dumping. ”Penge er jo ikke alt”, siger de frelste. Og de har ret, for der findes jo fx også værdipapirer og ædelmetaller. Men nu er det så, at jeg ryger ind på en brokke-glidebane, som (igen) ikke giver mig økonomisk vinding. Et skråplan siger jeg bare – og jeg er sikker på Maise Njor vil give mig ret, og jeg er også ret sikker på, at Karen Thisted vil give mig ret; men så er vi ude på et helt andet skråplan.
Nuvel. Tilbage til det ulønnede brokkeri:
I slut august forsvandt min ven Bosu. Bosu er en balancepude nede i træningscenteret. ”Den er gået i stykker. Vi HAR bestilt en ny” – sagde de, og jeg var dum nok til at tro dem – til en start. I 2 (skriver to) måneder skrev jeg frem og tilbage med medlemsservice og spurgte om CEO Steen Albrechtslund skulle inddrages i beslutningen om et nyindkøb til 1.500,-
Vupti – så var der en ny balancepude. Og jeg behøver jo ikke invitere Steen til julehygge bare fordi, vi nu er venner på LinkedIn.
Senest har jeg været lidt ”Greta Thunberg-brokker.” Altså ikke noget med at jeg har været ude at sejle, tale med en irriterende skinger stemme og kylet om mig med udokumenterede påstande eller været gæst hos Skavlan.
Jeg brokkede mig bare over, at prisen på Arlas Kefir kostede 13.95 i Netto. Jeg skrev til Netto, at den kun koster 10.95 i SuperBrugsen.
De svarede venligt, at det var en fejl. Nu koster den Kefir 10.95 i Netto (One small step for man…..)
Og senest har jeg brokket mig over en tekst på bagsiden af en skummetmælk fra IRMA: ”Duft til din mælk, inden du hælder den ud” – står der.
Jeg skrev til IRMA, at det er umuligt, eftersom jeg ingen duftsans har; men kun har lugtesansen. ”Camilla” svarede høfligt: Hej Hans.
Tak for dit input. Jeg vil give det videre til personerne bag kampagnen.
Rigtig god dag
”Personerne bag Kampagnen” har sikkert grinet deres røv i laser, hvis de overhovedet har fået mit indspark (jeg føler mig som salig Bent Henius nu).
I ”Produktionen” har de sikkert tænkt: ”Jamen vi har allerede trykt og fabrikeret 100.000 mælkekartoner. Det kommer til at koste mange penge at kassere dem!”
Nuvel.
Penge dufter ikke.
Kærligst
Bundsgaard