Kære Bundsgaard.
Det er dejligt, du får brugt dine brokfessionalisme ude i virkeligheden. Vi nærmer os vel i det mindste en bachelor i brokkeri, med to et halvt år her på tråden.
Jeg har opdaget en af grundene til at jeg ikke løber tør for emner, og den er ikke køn. Der er tale om en helt enorm selvtilfredshed, som jeg først så småt er ved at erkende. 

I dag ramte den erkendelse. mig, da jeg sad på den cykel, jeg har stående i min stue. Og den slog hårdt. Som en del af min kontrakt med de midaldrende mænds landsforening kører jeg racercykel, og her i verdens mest regnfulde efterår foregår det i et computerspil. Ja, jeg skal nok lade være med at posere som firstmovers, men cykling er blevet en “E-sport”, hvor fedladne mænd i stramt cykeltøj sidder forskellige steder på kloden, og kører kap mod hinanden i de samme pixilerede versioner af verdens storbyer. Så da min lille computermand satte i gang fra kantstenen i det centrale London, helt uden at orientere sig og vifte med armen (og uden cykelhjelm, for jeg er en farlig badboy!), var jeg måske hjemme på cyklen meget langt fra noget, der kunne kaldes “form”, og nok stille og roligt burde rulle en tur. Men da den første bagfrakommende blæste forbi, SÅ skulle jeg følges med ham. Ja, jeg plejer at køre en 27-28 km/t for tiden, men selvom jeg kunne læse at denne, mig ubekendte, østriger kørte 38 i timen på flad vej, så tænkte jeg ikke “måske skulle jeg slappe lidt af”. Jeg tænkte “Nå, jeg er åbenbart blevet sådan en, der kører 38 km/t på flad vej”, og det gik jeg så ud fra. Mindst 2-3 kilometer. Så var både min energi og nye personlighed brugt op. Så var jeg bare en udslidt lille mand, der sad og bandede i sin stue.
Men jeg ved da at NÆSTE gang, så kan jeg sagtens nå at bilde mig selv ind, jeg er den fødte bjergrytter, i de ganske få minutter der går, til min krop igen kollapser. 
Måske er det årsagen til mange mænds succes, og lige så mange mænds nedture og undergang: Vores grundlæggende selvovervurdering, som også er det, der i første omgang får os til at trække i cykeltøjet i fuld offentlighed.
Måske er det ikke mystiske strukturer og netværk, der sætter mænd på toppen af samfundet. Måske er det fordi, de bare sætter sig der, og ser om de kan. Hvad nu, hvis det havde vist sig, jeg sagtens kunne køre 38 km/t på flad vej. Så havde det da været ærgerligt, hvis jeg aldrig havde fundet ud af det. Nu har jeg så fundet ud af, jeg et sådan en, der har brug for at køre 0 km/t på en sofa. Men så får jeg også prøvet det!
Kærlig hilsen Dorset.