Kære Bundsgaard.

Når sandheden skal frem, sådan inden for rimelighedens grænser, så er jeg ingen haj til teknik. Jo, måske netop det: Sådan en haj, der er blevet trukket op af sit vante element, og nu  fortabt og sprællende på landjorden forsøger at få computer og smartphone til at lyste sine små, korte finner.

Jeg vil ikke sige, det har smadret min teknologiske selvbevidsthed at være så elendig, når det kommer til alt, der er opfundet i indeværende årtusind, men jeg er da blevet upassende glad for mit nye trick, når det handler om at posere som nogenlunde elektronikkyndig.

Jeg deler det gerne, hvis andre skulle være blevet tabt bag af samme båd som mig:
Det gælder bare om at se på sin smartphone, i selskab med en person på mere end 65 år.

Selv tak!

Jeg kan godt uddybe en smule: Vi har at gøre med en generation, der mener at mobiler kun kan bruges til ”bipbip-spil” eller til at snapchatte billeder af sin penis til ham Picachu, og at man på en eller måde synker ind i et hedonistisk limbo-land, hvis man ikke hilser oprømt på alle forbipasserende, som postbuddet i en Morten Korch-film. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg af en eller anden fremmed olding er blevet bedt om at ”tale med hunden” eller lignende, hvis jeg har vovet at læse en nyhed eller svare på en arbejdsmail fra min mobil, mens jeg har været på luftetur. Nu går jeg selvfølgelig også en del hundeture, men det er sådan set en del af pointen: Når jeg er på gaden omkring to timer hver dag, så er det rart at kunne få ordnet lidt praktisk, mens hunden gør det samme.

Det kan jo også ske at jeg skal forholde mig til noget indenfor en tidsfrist, hunden ikke helt er med på, og så er det jo en herlig ting, det kan foregå uden at man skal hive den firbenede tilbage til sin EDB-datamat i ilmarch.

Jeg er heller ikke helt med på, hvad det er, jeg skulle ”tale med hunden” om. Jeg spørger tit ”er du en god hund?”, men det får den max til at sende mig et bistert ”det har vi snakket om!”-blik.

Eller også prøver den at forklare mig, jeg er en kortfinnet haj til computere, og lige har taget endnu et screenshot af en mail, jeg svedende var ved at besvare. Men det kan den forbipasserende pensionist jo heldigvis ikke vide.

Kærlig hilsen Dorset.