Kære Dorset

Nu skriver du ”Tysk!” Hvilket automatisk leder mine tanker hen på en blanding af noget avanceret slåsex og en højeffektiv industri. Og så skriver du om brød – og BANG – så hiver min krøllede associationshjerne mig direkte til Meyers Bageri her på Classensgade, for er der ikke lige noget med det slag i bolledejen? (Altså lige indtil Pia K. fordanskede det til: ”Spark i Løgsuppen.”) Navnet Meyer er jo Tysk, og her kunne jeg så komme med en eller anden perfid joke om, at navnet Meyer faktisk er jødisk; men det lader jeg rosset af tarvelige Stand Up komikere om. Og Meyer-joken ifm. Huset på Christianshavn skal Cirkusrevyen ha’ lov at beholde. – Jeg går ikke i små sko.

Men for satan da. De få gange jeg træder ind i Meyers (ja ja, Lagkagehuset, Van Hauen og Emmerys er ikke meget bedre eller billigere) så famler jeg febrilsk efter mit Mastercard pr. automatik. Jeg VED, at nu er jeg i gang med at sprænge madbudgettet igen – bare fordi jeg påtænker at købe et opvarmet kornprodukt.

Af en eller underlig grund har Meyers ikke mulighed for at man kan købe brød på afbetaling. Det er jo ellers ret almindeligt, når man sælger dyre varer i luxusklassen – biler osv.

Jeg købte et Ølandshvedebrød til 60 kroner. Og jeg er så gammel, at jeg ikke behøver Googlemaps for at vide, hvor Øland ligger. Jeg har været der til koncert med Tomas Ledin, Anders Glenmark og Eric Gadd.

Men 60 kroner for et brød – og der følger ikke engang en CD med!

For helvede da! Der er enlige mødre i NV, der ikke har 60 kroner om dagen i deres madbudget! Og DE kræver som minimum en DVD. Schindlers Liste ville være oplagt her.

Siden da, har jeg bagt selv. Ikke (kun) af nærighed (sparsommelighed måske.) Der er bare den klare fordel, at jeg selv kan navngive mine brød.

Jeg bager for det meste bare to slags:

Et brød i en støbejerns gryde eller boller

Brødet bagt i gryde kalder jeg Grydebrød.

Boller kalder jeg – boller

Hvor svært kan det være.

 

Kh

Hans Bundsgaard