Kære Bundsgaard.

Nu bevæger vi os ind på farligt område: Cyklister! For de er jo på bizar vis blevet ophøjet til et nationalt klenodie, og placeret på et podium, hævet over al kritik. Med mindre man altså er racercyklist med stramt tøj og ditto kæde, og dermed bidrager til folks kronisk dårlige motions-samvittighed. SÅ er der frit slag for tilsviningerne.

Alle andre cyklende er en form for klimahelte, der skal hyldes for deres indsats, og absolut ikke besværes af nogen form for regler. Meget praktisk, siden det altovervejende flertal her i Købehavn, cykler som var færdselsloven en myte på linje med Loch Ness-uhyret.

Men det er jo fuldstændig idiotisk at man kan sælge folk cykler, uden at teste om de har nogen anelse om, hvilke regler, der gælder for brugen af sådan en. Som at låne en flammekaster til en femårig, og antage at han nok ved, hvad han foretager sig. Måske håber man at de fleste danskere på ét eller andet tidspunkt i deres skolegang har gennemgået færdselsreglerne, men når man ser, hvordan folk staver på nettet, kan man konstatere, det ikke er al skolelærdom, som hænger fast.
Måske burde cykelhandlere lige arrangere en lille lynquiz, før de lod folk hoppe på nyindkøbet og slingre ud i trafikken. Og cykeludlejere burde straffes for landsskadelig virksomhed.

OK, det er måske lidt voldsomt, men folk, der udlejer cykler til store flokke af turister, burde i hvert fald have en Olfert af mindst samme varighed som lejeperioden. I hvert fald hvis turisterne er af italiensk herkomst. Mange strålende cykelryttere kommer fra Italien, og deres indsats bliver endnu mere imponerende, når man ser, på hvilket kælderdybt niveau af komplet inkompetence, deres landsmænd kører. Når man ser sådan en turistflok komme trillende, er det bare med at flå børn, gamle, kæledyr og gangbesværede langt væk fra farezonen, for de kører på alle vandrette flader.

Deres leje- (og udlejers potentielle Olfert-) periode kan groft sagt opdeles i to: I et før og efter. Før snakker italienerne lystigt om hvor skørt det er, de cykler omkring i København, og råber til hinanden at de skal passe på dette og hint, selvom det i højere grad er hint, der skal passe på dem. Men så sker det:
Førerprimaten opdager ringeklokken, dette for retarderede så lokkende og vanedannende instrument, og resten af lejeperioden er herefter omdannet til en koncert i shit-dur for ringe klokkere. Den lyd kan man bare ikke få nok af, når man kommer fra Italien, og det er uanset om man er teenager, eller nærmer sig pensionsalderen. Det er som om de slet ikke har den slags derhjemme, og blive uimodståeligt draget til dens skingre bimlen. Hvis Eros Ramazzotti vil have opskriften på et sikkert hit på hjemmefronten, så er det bare med at importere en stak cykelklokker til hans studiemusikere, så er succesen hjemme. Det ville blive årets hit dernede, og samtidig drive alle ikke-italienere ud af landet, udstødende kollektivt, hvad der senere ville blive kendt som et Ramazotti-skrig.

Det er virkelig utroligt, så fascinerede voksne italienere kan blive af en ringeklokke. Det er lige, så man får en alternativ teori om hvordan Romerriget brød endeligt sammen. Det KAN være barbarinvasionen og aftenlandets undergang og den slags. Men en eller anden KAN også have hittet en ringeklokke, og efterfølgende have lammet riget med dens sprøde toner. En form for datidens Gangnam Style, bare med om muligt endnu mere fatale konsekvenser.

Måske et tip til de danske deltager, nu hvor cykel-VM nærmer sig. Dagen før konkurrencen skruer de diskret klokker på det italienske holds cykler, og ser så hvordan de på løbsdagen bare hjulrer kimende omkring, mens de ler lystigt til hinanden.

Kærlig hilsen Dorset.