Kære Dorset

Jo, jeg HAR mødt og stødt både på og ind i dem. ”Fugleflugtsdamerne”. De er dødsens farlige. Ikke kun når de er i bevægelse; men også når de pludselig stopper op. Stopper op midt i det hele – helt uden forvarsel. For pludselig skal telefonen, tasken eller dosmerseddelen tjekkes. Eller også stopper de bare og ser vildt tænksomme ud – som om de lige har løst en kompliceret 3.-grads ligning eller har en tilføjelse til Ohms Lov. ”Hold afstand,” siger Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Og jeg kender også ”Kan vi få åbnet en kasse mere-konerne.” Så sent som i dag åbenbarede hun sig i en ca. 80 årig krop i Netto på Ndr. Frihavnsgade. Hun stod et stykke bag mig i køen til den eneste åbne kasse og krævede at få åbnet en kasse mere med en sådan kraft, at det faktisk skete. Og oldingen må ha’ været på både speed og Red Bull, for fanden tog ved hende og rollator, da kasse 2 åbnede. Hun nåede den før mig og alle andre.

Nuvel.

Der er dog én gruppe, jeg frygter mest i trafikken. En gruppe der virkelig kan få min urin op på 99.9 grader: Cykelister!

Bevares. Jeg har efterhånden affundet mig med, at ingen cyklist stopper for passagerer, der stiger på eller af en bus, om jeg så går med stok eller ej. For år tilbage vadede jeg bare ud på cykelstien, fordi det er min ret jf. Færdselsloven. Nu har jeg så lært, at det er mig, der er ”den bløde trafikant.” Det er mig, der ender på hospitalet. Og selv om jeg efterhånden har guldkort til Bispebjerg Hospital, synes jeg ikke man skal overrende dem. Men én gruppe af cyklister får min kæde til at hoppe af (for nu at trække på en floskel, der ligger både til højre- og venstrebenet.) Danmark har fået så megen reklame som cykelnation i udlandet, at alle turister bare SKAL på en jernhest, når de kommer her. Upåagtet om de overhovedet kan styre den krikke på hjul og bare lige har sat sig ind i et minimum af (for os) indlysende regler.

For et par dage siden kom jeg hjem fra Gotland. Jeg boede indenfor bymuren i Wisby. Og det var fantastisk, for selv om det er bakke op og bakke ned med brolagte strøg, holder det selv den mest hardcore mountainbiker langt væk. Der er selvfølgelig altid en bagside af den der medalje, jeg aldrig får: Det var vildt hårdt for mine ben og hofte – men jeg har jo det der guldkort…. Man må tage det sure med det søde, som min mor på 93 siger (hun har ALTID en floskel, der passer.) Jeg var fri for turister på lejede cykler, der kan gøre en byvandring til et zig-zag løb i kamikazeland.

”Lykken er glimtvis,” sagde Jacob Haugaard i et program, jeg klippede for 1000 år siden, som du var medtilrettelægger på. Og han har så evig ret. Da jeg kommer hjem og skal fra Metro til bus 37, er jeg tæt på en ufrivillig tur til Bispebjerg Hospital hele to gange indenfor 5 minutter: Først skal vi lige fra midten af Frederiksborggade og over på fortovet – der er fodgængerovergang. Jeg går langsomt med en kuffert. En flok turister på hvide bycykler kommer ræsende. Min mand råber: ”Stop” til dem. De forstår tilråbet; men mestrer ikke rugbrødsmaskinen, de har lejet. De slipper bare pedalerne og ser paniske ud i ansigtet. Nuvel. Jeg trængte alligevel til en ny kuffert. Vi krydser Gothersgade ad Nørre Farimagsgade. Der er lidt vejarbejde (kommunalt – så det tager ca. 9 måneder at flytte en flise), så vi taler smalt fortov. To bredhoftede sydlandske damer har åbenlyst deres debut på cykel og har valgt at stille op i kategorien: Mod kørselsretning – på fortov. Og det er ikke fordi, de skal nå noget. Der er ingen, der akut skal på hospitalet. Næhhe nej, ”vi cykler bare, hvor det passer os.” Da min mand prøver at fortælle dem, at vi har cykelstier og højre kørselsretning, svarer hesten på hesten: ”We know,” mens hun slår ud med hånden. Det kan vel bedst oversættes med: ”Det vil jeg skide på.”

Jeg synes der er ok, at folk bare kaster sig i radiobiler på Bakken og prøver noget GoCart på en lukket bane uden forudgående kendskab, og det er muligt, at vi er rigtig gode til at markedsføre os som cykelnation; men ville det ikke være rimeligt, at totale novicer ifm. cykler fik et minimum af introduktion til et køretøj, der blander sig blandt andre mennesker?

 

Kærligst

Bundsgaard