Kære Bundsgaard.

Engang imellem kan jeg ikke lade være med at fnise, ved tanken om at vi har en ”blog”: Jeg mener, ingen af os har jo nogensinde stået i et realityprogram og givet udtryk for at vi ”vælger med hjertet”. (En fremgangsmåde, jeg i øvrigt altid har hyldet realityfolket for, eftersom det ikke virker som om det organ, andre mennesker bruger til beslutninger, altid er 100% funktionelt i dét segment).
Men jeg er meget glad for vores blog, selvom de fordele, realitysegmentet får ud af deres blogge, lidt lader vente på sig: Hvor bliver sponsorgaverne af, og hvornår ankommer de cremer, vi kan lyve om at vi bruger, for at holde vores smukke ansigter silkebløde?

En nærliggende tanke er selvfølgelig at vi på det område, har skudt os lidt i foden ved at lave en erklæret brokkeblog, men jeg tror, jeg har luret, hvordan vi kan skaffe os fryns og spons i rigelige mængder.

Jeg har helt personligt intet imod vin, og jeg aner ikke hvordan det rygte er opstået, og derfor læser jeg ind imellem anmeldelser af denne herlige væske, mest for at lade som om, jeg har en holdning til, hvad jeg render og hælder i halsen.

Vinanmeldelser fordeler sig groft sagt i to lige irriterende kategorier: Enten de beat-poetiske, der frit fra den belastede lever opremser ord, de mener beskriver vinens duft og smag. ”Tørv, saltkringler og lakrids i næsen”. Eller ”salvie, våd asfalt  og følelsen af min faders misbilligelse”.

Den slags…

Den anden type anmeldelser kommer fra de mere autoritære typer. Dem, der bare har vedtaget, de ved hvad som helst om vin, og derfor ikke længere behøver begrunde deres begejstring. Sådan en lidt rapper-agtig anmelder, der bare råber sit navn, og så et pointtal.

”Robert Parker 91!” Man ved jo knap nok om man er i Menu eller til Roskildefestival.

Det er en forrygende måde at anmelde på. Som at lade en tvær teenager anmelde Mozarts Requiem: ”Victor-Alexander siger ’ok’!”

Som ren amatør aner jeg ikke engang om 91 point er godt. Hvor langt går han op på skalaen, ham Robert Parker? Jeg gætter på 100, men jeg har aldrig mødt ham, hverken i Fakta eller Kvickly.

Der findes også lister, der bare giver 1, 2 eller 3 glas, og så er man da så meget mere forvirret. Er det en vurdering eller en mængdeangivelse?

Grunden til at jeg er stødt på alle de her forvirrende vinanmeldelser er sandelig ikke at jeg opsøger dem, men at vinforhandlerne elsker at hæfte dem på deres produkter, så jeg kan blive en mere kvalificeret alkoholiker. Og i den sammenhæng er jeg stødt på det, der giver mig håb for en stolt fremtid for vores lille blog. En vinanmelder, der bliver citeret for sit volapyk, på linje med Politiken og Berlingske er ingen ringere end Den Korte Avis, og når jeg skriver ”ingen ringere”, så er det fordi, der ikke findes nogen ringere.

Men de anmelder simpelthen vin, ved siden af deres hovedprodukt, der bedst kan beskrives som muslimbashing. De laver mest sådan noget med at finde et billede fra en børnehave, der er blevet hærget af indbrud, og så påstå, det er noget utilfredse asylansøgere har gjort ved et flygtningecenter. Eller de bringer et billede fra et butikscenter et sted i Mellemøsten, og påstår, det er fra Hundige eller omegn. Ikke bare engang imellem, så det kunne undskyldes som en fejl, men sådan konstant og helt generelt i en grad, så selv realitybloggerne ville opfatte det som en løsagtig omgang med sandheden. Man får jo en mistanke om at det er helt bevidst at ”Den Korte Avis” ikke er tilmeldt pressenævnet, så der ikke kan klages over dem.

Og hvem er så bemeldte ”avis”? Det er to sure, gamle mennesker, der sidder og brokker sig på nettet. Og altså anmelder vin oven i. Det kan vi sgu da gøre bedre, Bundsgaard. Vi er måske mugne, men vi er ikke fulde af løgn. Vi er højest fulde, og hvis vi ikke kan bedømme kvaliteten af vin, så kan vi i det mindste bedømme kvantiteten: Et undervurderet aspekt af vinanmeldelser!

Så jeg foreslår, vi hermed melder os frivilligt til at efterprøve mængdeangivelserne på vinflasker, så man fremover i Menus vintilbud kan læse udsagn som ”Bloghovederne: 75 cl!” eller ”Bloghovederne: En behagelig overraskelse – 76 cl på en bund af surkål og optimistisk citron”.

Vi kan også bare starte vores egen skala. ”God”, rigtig god”, ”supergod” og ”broktastisk”, og tilbyde at vurdere vine ud fra den? Jeg er klar. Jeg har øvet mig i årevis, og modsat Den Korte Avis kan jeg vurdere udanske vine uden næserynker.
SKÅL – I sender bare vinene, importørtyper.

Kærlig hilsen Dorset.