Kære Dorset
Jeg har jo ikke skrevet i et stykke tid. Som du ved, blev jeg fyret. Så den brok jeg havde i hovedet – måtte forblive i mit hoved for ikke at sprede sig.
Jeg har til gengæld lige skrevet til Nettos kundeservice, fordi jeg besøgte en af deres butikker i går – hele to gange. Jeg ved, du elsker at hade butikker med dagligvarer (men også, at du tilhører IRMA-segmentet); men jeg tror alligevel, du vil nyde min (an)klage.
Jeg skrev:
Hej Rette Vedkommende
I går havde jeg den tvivlsomme oplevelse at købe ind i Netto hele to gange, hvor jeg begge gange oplevede at blive ekspederet af T. N. (hvilket tilsyneladende er to gange for meget, hvis man forventer en nogenlunde rimelig kundeoplevelse). Jeg skal helt tilbage til starten af 80’erne – på et posthus – for at genkalde mig selv en kundeoplevelse, der kan leve op (eller rettere NED) til det show T. N. leverer. Dengang var det jo nærmest et ansættelseskrav at have en lallende ligeglad og arrogant atittude overfor kunder.
Først køber jeg ind for min gamle mor (omkring klokken 18.50). T. N. høvler bare mine varer ned i samme bås, selv om kunden inden mig ikke er færdig med at pakke fra. Da jeg spørger, om han evt. lige kunne flytte skilleren, så mine varer kan køre ned i den tomme side, giver han mig et blik, som om jeg har spurgt ham om at tage 50 armbøjninger. Derefter får skilleren et dask, mens han gør himmelvendte øjne.
Han kunne have valgt bare at flytte skilleren med et smil og sige ”selvfølgelig.”
Men sådan er vi jo så forskellige.
Efter at have afleveret varer til min gamle mor, besøger jeg så butikken igen klokken 20.36. Jeg køber blandt andet hakket øko oksekød. T. kan ikke få den skannet.
Han vender sig mod mig og siger: ”Kan du lige hente en med tremmer?” Hvortil jeg svarer: ”Nej, det kan jeg så ikke” (Jeg har haft tre blodpropper i hjernen, og går langsomt, og der står 6 mennesker i kø.) Herefter knalder han så bakken med kød ned på gulvet (eller i en kasse). Han kunne have sagt: ”Har du mulighed for at hente en anden pakke med stregkode?” Det gjorde han så ikke.
Men sådan er vi jo så forskellige.
Jeg siger derefter (fordi jeg skal bruge det kød. Det var ikke bare sådan en spotvare-impulsting, som man fortryder allerede i køen): ”Nåh, det bliver jeg så åbenbart nødt til. Jeg troede, du ku’ ringe efter en ansat?” Folk i køen kikker måbende, og de venter videre, mens jeg halter den lange vej ned til køledisken – og tilbage – med en bakke ”med tremmer.”
Nu er det ikke sådan, at jeg vil beskylde T. N. for at være et dårligt menneske.
Jeg tror bare, det vil være hensigtsmæssigt, at sende ham på et lille kursus eller holde ham på lageret med et minimum af kundekontakt.
De bedste hilsener
Hans Bundsgaard
Måske skulle jeg søge et job i Netto.
“Kundeservice-supervisor” kunne min titel være
Kærligst
Hans Bundsgaard