Kære Bundsgaard.
Når man sidder sådan en lørdag eftermiddag, og egentlig bare skal lave lidt småarbejde inden en hyggelig aften med papbørn og hundehvalpe, er det egentlig svært at trække noget bundsolidt brok frem fra hoften og anrette det i bittergul galdesovs.

Men så var jeg så dum at jeg lige ville tjekke, om der mon blev afviklet en form for fodboldkamp inde i mit fjernsyn, og det gjorde der ikke. Der var til gengæld en form for motorløb smurt ud over hele min streaming-flade.

De kalder det ”Formel 1”, og jeg skal understrege at det er helt fint, hvis man synes, det er superspændende, og sidder klistret til skærmen for at se andre køre bil. Det får jeg rigeligt af på Køge Bugt-motorvejen, men hver sin lyst.

Jeg er sikker på, det kunne blive interessant, hvis man satte sig ind i de finere detaljer, men det er netop dem, der generer mig. For reglerne er så bizart overgjorte og fortænkte at jeg ikke kan se sporten inde bag paragrafregnen. Bare valget af dæktyper og hvornår eller hvordan, de forskellige hold skal beslutte, hvad de kører på er så ulogiske at de lyder som om, de er blevet forhandlet på plads af to teenagepiger, der var blevet uvenner over lækre Alexander fra parallelklassen. Og hvis to kørere (endelig!) støder sammen, så lyder de mindst lige så teenageagtige. Så er den anden kører simpelthen den VÆRSTE, de nogensinde har kørt imod, og bare så tarvelig.

Men min tungeste anke er nok at Formel 1 er så gennemført smagløst, nyrigt og glat.
At man ikke kan se et eneste objekt, hvis producent ikke har betalt for at det sad eller lå lige dér. Tænk at være champagnefabrikanten, der betaler en formue for at det lige bliver deres bobler, der bliver sprøjtet ud over de jublende fans, af en eller anden indolent mangemillionær med sponsorkasket. For millionærer er de alle sammen. Ikke nødvendigvis fordi de er skidedygtige til at køre racerløb. En del af dem er bare rige, eller har fået sponsorer til at betale for at de får lov at være med. Tænk hvis skrantende Superligaklubber valgte samme finansieringsmodel, så AaBs venstre midtbanespiller på søndag var Henrik, hvis fodboldmæssige baggrund bestod i at hans far ejer et stort revisionsfirma, og gerne vil give sin søn en unik konfirmationsgave? Bevares, det kunne jo blive en kort fornøjelse for Henrik, hvis modstanderne stillede med en nordjysk Stig Tøfting på holdkortet, men det kan det jo også for Formel 1-kørerne. Det er mig en kilde til evig undren at man ikke kan bygge en Formel 1-bil, der er i stand til at gennemføre et Formel 1-løb. Se på ordene og den sammenhæng, de så diskret antyder! Nogle gange er der så få af de her forkælede millionær-drenge, der fuldfører løbet, at hvis jeg havde fået lov at starte bagerst i min Mondeo, så havde jeg hevet et VM-point hjem, hvis jeg altså sørgede for at den ikke gik i stå. (Og så kunne de snakke om at jeg simpelthen var den VÆRSTE, de nogensinde havde kørt imod).
Hvis der var det mindste engagement i andet end personlig berigelse i det cirkus, så ville de udvikle biler, der kørte langt på literen og arbejde på nye måder at genanvende energi på, i stedet for at lave mærkelige regulativer for dæk og testomgange.

Men nu fik jeg da noget at brokke mig over, i stedet for at spilde tiden på herlig fodbold, så tak for det, Formel 1. Og god fornøjelse med løbet: Må den bedste sponsor vinde.

Kærlig hilsen Dorset.