Kære Bundsgaard.
Gamle H.C. Andersen bliver jo altid citeret for at have proklameret “at rejse er at leve”, men når man tænker på, hvordan han var en sur, gammel mand, lige fra barnsben, så kan det jo være, han i virkeligheden har ment at begge dele var lige rædselsfuldt.
Han kan måske endda have været på charter?

Men selv med den fortolkning er jeg ikke enig: At rejse er langt mere irriterende end dagliglivet, i hvert fald for mig. Hvis jeg keder mig hjemme i sofaen, skal jeg bare tænke på de fuldkommen idiotiske sikkerhedsregler i lufthavnen, for med et veltilfreds suk at læne mig tilbage og nyde en omgang Barnaby på dvd.

Lad mig lige se om jeg har fanget logikken:
En farlig, farlig væske som tandpasta eller deodorant, bliver uskadeliggjort af at blive puttet ned i en plasticpose med lynlås. Men kun hvis de ligger hver for sig, selvfølgelig! Det andet er den direkte vej til armageddon. Og at jeg, der ikke kan bore en skrue i en væg, om jeg så havde hele Silvans værktøjskatalog til rådighed, jeg skal minutiøst undersøges for om jeg medbringer et stykke dødbringende metal, så som et bæltespænde eller 3,50 kr i mønter.

Og foregår det så med en beklagende, afslappet “regler er regler”-attitude? Nogle gange, specielt herhjemme, men jeg er da også blevet skældt ud som en form for terroristisk skolebarn, fordi jeg havde glemt en proptrækker i min håndbagage. Og ikke kun en proptrækker, men en af disse proptrækkere med en 2 cms folde-ud kniv, der som alle ved hører til IS’ foretrukne våben.

Jeg er nok lidt for sart, men det tåbelige og langsommelige i processen får mig til at foretrække hjembyens vemodige vidder. Og hvis H.C. Andersen havde været gennem en moderne lufthavn, ville hans bon mot nok også have været noget i stil med “at rejse er at stå i kø”.