Kære Bundsgaard.
Så begynder snart et nyt år, og efter alle vores sæsoner som hyrede hoveder ved vi at der i hvert fald er én ting, der ikke holder op med at overraske:
Økonomiafdelingens krav til hvad man skal gøre for at få sit honorar.
Jeg har stadig til gode at skulle spise en skovsnegl, men jeg har da følt mig tvunget til at pleje omgang med en, på en måde Dan Jørgensen ikke ville godkende.
Det er måske en mild overdrivelse, men hvert år tror jeg, jeg har mødt alle krav til udformningen af en faktura, og så har innovationen og den utrættelige ”disruption” i en eller anden økonomiafdelingen fundet på et nyt krav. Måske er det sådan, økonomifolk fejrer nytår?
Jeg er med på, jeg selv er en del af problemet, fordi mit job ikke passer ind i den kasse, man kender i økonomiafdelinger. Og fordi den typiske (fast-) ansatte dér, sjældent har en ansættelsesperiode på i alt 30 minutter en tilfældig fredag aften. Men man kunne måske have en eller anden kategori i systemet, der egnede sig, når man havde en udbetaling, der ikke passede ind i resten af systemet?
Min længste mailkorrespondance i det næsten forgangne år var med en flink kvinde fra et firma, jeg havde optrådt for. Hun var vældig hjælpsom, men kunne trods enorme mængder flinkhed ikke skjule at for at få løn fra hendes firma, for en halv times stand-up, skulle jeg gennem samme ansøgningsprocedure, som et firma, der skulle hyres som leverandør i en længere årrække. Og hvad laver bemeldte firma så? De rådgiver andre firmaer om hvordan man gør sine procedurer strømlinede og effektive…
Men variationerne af hvordan man skal indberette sin løn er uden ende. Jeg er stadig oprettet som ”bruger” i et system, der med jævne mellemrum minder mig om, jeg ikke har indberettet løn hos dem længe, mest fordi jeg ville føle mig lidt needy ved at skrive, uden de selv havde følt behov for at hyre mig igen.
Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har fået et helt særligt skema, der skulle udfyldes med helt særlige talkoder, som ikke siger mig det mindste, men som er et krav for at jeg kan få mine penge. Og jeg aner ikke, hvor mange økonomiafdelinger, der nærmest ikke har ment, jeg kunne få min løn, når jeg nu ikke passede ind i deres skemaer. I det mindste skulle jeg lade som om, jeg var ansat en hel måned, og kalde min optræden noget andet, fordi sådan var deres system.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at folk altid gør grin med det offentlige, når så mange private firmaer ikke bare lider under, men ligefrem dyrker et bureaukrati, de selv har opbygget, helt frivilligt og uden politisk formynderi.
Nu vil jeg udfylde endnu et skema, der er den ENESTE måde, man kan få sine penge på, ifølge afsenderen. Den eneste måde i år, altså. Næste år gør de det mere kompliceret. Det kaldes fremskridt.
Kærlig hilsen Dorset.