Kære Bundsgaard.

I dag ringede min telefon. Det skriver jeg ikke for at prale, for det sker faktisk op til to gange om ugen. Men nok om mit travle liv, for netop som jeg ikke tror, mit liv kan blive bedre, så er der en engelsktalende mand i røret, der af sit hjertes godhed ringer for at tilbyde mig et ”kursus i bitcoins”. Og det er ikke engang kun ham, der vil oplære mig i denne krypto-valutas finurligheder. De var et decideret ”college”, der ville indvie mig i alle de finere detaljer omkring de her undergrundspenge. Sådanne tilbud får man jo ikke hver dag, og det tog mig da også et par minutter at takke nej. Mest fordi manden nægtede at acceptere et nej til at jeg skulle bruge tid på at lære om noget, jeg absolut afskyer på hans fiktive college.

Da jeg fik forklaret ham, på mit skoleengelsk, at jeg absolut ingen interesse havde i bitcoins, så sætter han et spørgsmål ind, han sikkert betragter som smashen i sin salgstale. Han siger ”Tror du på en fremtid for elektronisk valuta?!?”

Hans tillid til at jeg ville knække under vægten af det argument, for er der noget, man frygter i min høje alder, så er det ikke at være ”med”. Åbenbart. At være sådan en, taber, der har tid til at taste sin pinkode, i stedet for at få sig et kontaktløst Dankort, og spare vigtig tid i købssituationen”. Og begynde at bruge ord som ”købssituationen”. Åbenbart også.

Men Bitcoin-entusiasten undervurderede helt klart, hvor inderligt kontrær, jeg kan være. For lige inden, han forstyrrede mig med sin salgssvada, gik jeg og tænkte på at købe mig en herlig kold Faxe Kondi Free. Og det behøver jeg sådan set ikke nogen krypto-valuta for. Jeg skal heller ikke en tur hjem at hente en halv høne eller noget lignende at bytte med. Jeg har noget så herligt og moderne som et Dankort. Så teknisk set er ALLE mine penge ”elektroniske” allerede. Og beskattede.

For hvis man ser på hvem det er, der har meget travlt med at hylde Bitcoins og kolleger, så KAN man godt få den grumme, og helt hjemmestrikkede mistanke at en af de primære attraktioner ved arrangementet er muligheden for skatteunddragelse. De har garanteret travlt med at forsikre alt og alle, inklusiv en eventuelt hospitaliseret søster til deres mor, at de nok skal betale skat, men når den forsikring kommer fra mennesker, der betragter skatteunddragelse som en form for frihedskamp, så tager jeg de forsikringer med et gran salt eller ti.

Så hvis der går tid inden jeg skriver næste gang, så skyldes det ikke travlhed med det omfangsrige pensum på Bitcoin-akademiet, men mere mine fantasier om mere Faxe Kondi Free. Ikke Skattefree.

Kærlig hilsen Dorset.