Kære Hans.
Min hund har været i de himmelske jagtmarker i en uge nu – jagtmarkerne, hvor der bag hver busk er både henkastede shawarmarester og halve pepperonipizzaer, og hvad en lille hund nu kunne drømme om, på et himmelsk plan, hvor man ikke skal bøvle med mavebesvær og -svulmen.
Og det er ikke endnu en klynken over dens alt for tidlige bortgang, for hvor gerne, jeg ville have beholdt ham resten af mit liv, så er det jo sådan det går med hunde. Det er bare en klynken over at jeg allerede har taget adskillige kilo på. Det er jo sådan set min egen skyld, for jeg kunne jo bare have taget de sædvanlige ture, morgen, eftermiddag og nat, selvom dyret var kradset af. Selvfølgelig skulle Linse Kessler helst ikke se mig slæbe en død hund rundt i en snor, for det ville ophæve sundhedsværdien aldeles øjeblikkeligt, men desuden er det bare for let at lade være, når man nu ikke har sådan en hund liggende. (Hverken død eller levende, skal jeg understrege).

Jeg er SÅ god til at forklare mig selv at det er vigtigere med søvn, arbejde, oprydning, læsning eller bare et eller andet i fjernsynet, end at få gået en tur. Men havde der været en hund, der kunne rejse hovedet og kigge bedende, så ville jeg jo være kommet ud.

Så nu siger jeg bare noget helt forfærdeligt, i den kategori, der kan få Joachim B. Olsens hoved til at eksplodere (men det er der jo så meget, der kan):
Hvad nu hvis staten indgik i et eller andet samarbejde med en gadehunde-institution fra Grækenland eller Bosnien eller Kroatien og så uddelte de hunde som terapi? Folk ville få gået! Især dem, med afhøvlede gulve…
Og intet skaber kontakt som en lille hund, så man kunne også få dem ordineret mod ensomhed.
Nu lyder det jo som om jeg (selvfølgelig!) vil påføre staten en udgift, men jeg ved efter mange år som hunde-lufter at det genererer SÅ mange ting at have en hund rendende. Der ville komme et boost i kikse-branchen, luft i bidebens-industrien og et løft i opsamlingspose-forretningen. Plus at folk ville få kærlighed. En kærlighed, man eddermame skal være ukritisk elsket for at kende magen til.

Så det er min nye position: Statsordineret hund. Jeg venter selv tålmodigt ved postkassen. Min sagsbehandler siger noget om den 13. oktober, men nu må vi se. Min ansøgning kan jo blive afslået. men så må jeg jo anke og få en Komodovaran!

KH Dorset.