Kære Bundsgaard.

Som en, der lever af at snakke, og ikke kan så meget andet, kan jeg kun give dig ret: Jeg burde også have holdt min kæft.

Det var den ting, der undrede mig mest, da jeg først kom i gang med stand-up og klummer: At der pludselig blev spurgt til, hvad jeg mon kunne gå at mene om et eller andet forbipasserende. Pludselig ringede blade og radio og fjernsyn og bad om en mening.

Og så svarer man jo. Man er vel et høfligt menneske, og inden hele befolkningen blev net-aktiv, så gik det sådan set fint: Man sad der, fuldkommen uvidende, og svarede let og vittigt på ting, og så troede man, det bare var lidt hyggelig underholdning for dem, der havde tid i overskud foran deres tv eller foretrukne blad.

Men SÅ kom net-horderne godt nok ud af hullerne, og man kunne forstå på de kommentarer, der blev et uundgåeligt kølvand til alle medieudsagn, at sådan en opmærksomhedssøgende hore som mig skulle holde min kæft, så ordentlige mennesker med noget på hjerte kunne blive ringet op og interviewet i stedet.

Og det var bare starten. Nu skal alle for enhver pris mene noget hele tiden. Jeg vil påstå, det tangerer en tvangstanke. Det virker på Facebook i hvert fald som sådan, når folk ikke engang kan sætte sig ind i, HVAD de kommenterer, inden de spytter deres første indskydelse ud i verden.

Det må blive trange tider ved domstolene, hvis fremtidens nævninge har dannet sig en mening om den tiltalte, og helst også en bedømmelse af hans personlighed, allerede inden dommeren gennemgår anklageskriftet.

Man kan indvende at jeg skulle være den sidste til at brokke mig over at folk trækker deres meninger direkte ud af røven, helt uden at vide det mindste om det, de snakker om, for det er jo, hvad jeg har udsat folk for i op til flere årtier.

Min undskyldning er jo at jeg altid har prøvet at gøre mig umage: Finde en vinkel, der ikke var selvfølgelig og så måske på de gode dage få folk til at grine. Hvis jeg må være krukket og selvfed et øjeblik, så har jeg altid prøvet at være original, men det er jo for fanden ikke altid så let.

Måske er det derfor, hovedparten af de dér ”Youtubere” har opgivet det fra starten?
Når Fie Laursen brokker sig over Anders Matthesens optræden til ”Guldtuben” (Hvilket lyder som en særlig eksklusiv type glidecreme). I FJORTEN minutters usammenhængende vrøvlesnak, uden det koster hende samtlige hendes 130.000 følgere, så er det vel fordi, umage ikke længere er et kriterium? Alle vil bare høres, hele tiden.

Men det her er ikke ”De unge er blanke og højlydte”-brok. Det her er ”vent med at kritisere, til du har noget at byde på”-brok!

For jeg bliver ikke længere sur over, hvad folk skriver om mig på nettet. Slet ikke, sorry! Jeg bliver bare muggen, når jeg ikke engang kan gå på gaden med papbarnet uden at møde muggenheden.

Nu skrev jeg ”papbarnet”, men jeg har faktisk fire. Det er bare kun den yngste på 10, der deler min hobby med at jage Pokemon, men da hun og jeg har forskellige døgnrytmer, var det først i mandags, vi efter lang tids forsøg, omsider fandt en tid til at gå på jagt sammen.

Vi havde det SÅ hyggeligt i Kongens Have med at snakke om, hvad vi så i spillet, og hvor vi skulle hen, og det var først da vi skulle gennem porten ud på gaden, vi kom i problemer. Der stod nemlig fire kvinder af 68-generationen og var i vejen. Vi holdt pænt tilbage, og lod dem afgøre, hvor de kunne tænke sig at gå hen, men da de så omsider så os, sagde en af dem med tårnhøj hånlighed: ”Det må da også være hyggeligt at gå der og stirre på hver sin mobiltelefon”.

Sådan lidt facebook-had live gør mig sgu irriteret. Især fordi der var en 10-årig pige involveret, som jeg holder meget af. Men jeg prøver at vende det til noget positivt:
Når folk nu råber af mig, på åben gade og netmedier, så behøver jeg jo ikke fortryde, jeg kom til at mene noget for et årti siden eller to. For hvis folk stadig er sure, skulle de da se at få deres klamme hoveder ud af røven og lade være med at have mindreværdskomplekser og sikkert også være pædofil-nazister og drømme om Sovjetunionen og elske surströmning og hade demokrati og ytringsfrihed! Som jeg umiddelbart fornemmer det….
De kunne også bare starte med et forsøg på at levere i stedet for at udsuge. Både når det gælder: Humor, venlighed, indsigt, varme. Og det er uanset alder.

Kærlig hilsen Dorset.