Kære Dorset
Ja, det er lang tid siden jeg har brokket mig. I hvert fald her på siden. Men, som du ved, har jeg nærmest haft turpas til Bispebjerg Hospital.
Først skar jeg noget finger af på et mandolinjern, og jeg tænkte, at nu kunne jeg brokke mig over ventetiden på en skadestue. Men ak nej. Jeg blev behandlet som den guldkort-kunde jeg nu engang er på den institution. Så der røg det brokke-indlæg i vasken.
Jeg ku’ jo ha’ brokket mig over min egen klodsethed; men det syntes jeg ville være, at hænge mig selv ud.
Senest er jeg blevet akutopereret for blødende mavesår – med efterfølgende fire dages indlæggelse. Og her var det så, jeg igen (efter tre poser blod) tænkte, at nu kunne jeg i det mindste brokke mig over hospitalsmad. Men nej. Da jeg endelig fik lov til at indtage fast føde, viste det sig, at menuen havde fået en kraftig overhaling siden min indlæggelse i 2007. Jeg kunne vælge mellem forskellige retter. Der var sågar noget de kaldte ”verdensmad,” og hvor kokken i 2007 kun brugte vand som krydderi, var der nu smag i maden. Mos var udskiftet med knasende grøntsager, og der var adgang til ta-selv-snaks som mellemmåltider. Personalet var gennemført venlige og professionelle. Ikke så meget som en sur natsygeplejerske var der at brokke sig over.
Så det er godt at komme tilbage til den virkelige verden, hvor – mere eller mindre – latterlige brok-emner flyder i en lind strøm.
Nogle mennesker skal bare holde deres kæft. De skal tie stille, klappe kaje, lukke arret. Eller i det mindste udskifte deres læbepomade med en limstift.
Og her taler jeg ikke om den søde, ældre dame, som jeg ofte møder i bus 37 (tidl. 40). Det er da ok, at hun lige vil tale lidt om vejret, selv om det rager mig en høstblomst. Bevares, måske er jeg den eneste, hun taler med, hvis hun ikke lige skal i Aldy dén dag. Nej, jeg taler om snakke-chatollerne. De der folk, der bare lider af verbal diarre. Som oftest er de selvstændig erhvervsdrivende med et lille enkeltmandsfirma.
Tag nu fx automekaniker CS. Han har et lille værksted i Farum, hvor han så går og roder med biler, mens han har radioen konstant drønende på P4. Her gælder det virkelig om at få afleveret bilen, inden han møder og så bare dumpe nøglen i postkassen. Krisen opstår, når man skal hente bilen igen om eftermiddagen. CS har gået hele dagen uden at snakke med nogen, så når jeg kommer, er han klar til et langt sammendrag af hele dagens P4s sendeflade. Han skal også lige underholde om, at han nu er begyndt på noget BMX-cross i den nærliggende skov, og han er ikke sparsom med detaljerne, når han – helt uopfordret – fortæller om sin (langt fra nært) forestående skiferie. Jeg vil bare betale og køre hjem; men jeg er blevet gidsel i et autoværksted i Farum.
En overgang kom jeg til behandling hos en massør/zoneterapeut/akupunktør. Han var vildt god (og er det sikkert stadig.) Jeg vil faktisk gå så vidt som til at betegne ham som mirakelmager. Men han talte som et vandfald. Fra man trådte ind ad døren til han havde modtaget sine små 500 kroner. Når jeg lå på briksen, ævlede han løs om kapsejlads og golfspil. To ting på min top 10 liste over ting jeg finder komplet uinteressante. Og selv om han er et sted i fyrrene, så var der en overflod af gentagelser i anekdote-strømmen. Hvilket jo ikke ligefrem gjorde sagen bedre.
Jeg prøvede på et tidspunkt at tage mine høreapparater ud (hvilket jeg fortalte ham.) Det rørte ham ikke det fjerneste. Han snakkede bare videre, og nu var det virkelig en prøvelse, at få indsparket de høflige ”aha,” ”nåh da,” ”ser man det”-bemærkninger ind. Så prøvede jeg at udstyre ham med en mikrofon med sender. Lige til at hænge om halsen. Jeg tænkte (naivt), at hvis jeg nu kunne høre, alt hvad han sagde, ville det måske blive en kende mindre irriterende. Dét gjorde jeg kun én gang. For han tog den ikke af efter endt massage. Du ved, der hvor man lige får lov at ligge fem minutters tid på brixen. Han havde den på mens han gik på toilettet, og så kunne jeg ligge og høre på det. Han vaskede dog hænder bagefter – kunne jeg høre. Jeg er gidsel på en massagebrix på ydre Østerbro.
Jeg har fundet en ny massør. Han er en kæmpe russer, – der tidligere har danset ballet! Han taler virkelig dårligt dansk, så han holder kæft, mens han masserer i 2 ½ time.
Kh
Bundsgaard