Kære Bundsgaard.
Jeg har lige været til stand-up med en af de dér ”udlændinge”. Altså bare rolig, ikke sådan en af de forkerte udlændinge: Han var englænder, og selvom det dér ”Brexit” er på vej, fornemmer jeg ikke at regeringen er ved at skifte til en decideret modvilje mod engelsk kultur.
Det kunne ellers hurtigt skrues op, hvis vi fik Inger Støjberg ud af sine samråd og tilbage på sporet: Hvad sker der for folk, der drikker the, hvor vi andre vælger kaffe?! Og så at five o’clock, hvor Inger selv tager en Cola Zero?!
Og hun er jo mega-dygtig, Støjberg, så hun kan vel digte noget om de engelske motiver, hvis det kommer til at knibe: Skal vi finde os i at de kommer her for at dræbe muntre, grønklædte bueskytter i vores statsskove, som deres sheriffer har for vane?! (OK, det er så Guy af Gisbourne, men hey…)
Men ham der englænderen her til aften var også herredygtig, måske med fokus på ”herre”, for der var kun tre danske komikere ude at se ham, selvom det er en engelsk herre (skråstreg bueskyttedræber!) der har været på adskillige af de store, engelske tv-shows som QI, Live at the Apollo og Never mind the Buzzcocks.
Men jeg nød aftenen, og følte måske bare at opbakningen fra det danske komikmiljø kunne være bedre. Men så kom jeg hjem.
Ikke at det også var dejligt, for der lå en kær, tyk hund og snorkede, men jeg havde delt på Facebook at det var i går, vi startede skrivefasen på den revy, jeg laver sammen med Flemming Jensen, Omar Marzouk og Michael Schøt.
Flere havde kommenteret, kun positivt. Der var bare en kommentar, om at det var fantasiløst, vi kun var mænd på holdet. Det gjorde mig så træt:
Alle de gange, jeg har været med til at sammensætte et hold af sjove mennesker i tv eller radiosammenhæng, har det været en overvejelse at der i hvert fald skulle være kvinder med, og jeg har været rigtig stolt af at have haft mulighed for at give plads til nogle sjove kvinder.
Ægte stolt! Det er en virkelig skøn fornemmelse at foreslå en kvindelig humorist, man kender, men som folk på DR eller et produktionsselskab ikke har haft en anelse om eksisterede, og så bare nyde at se den pågældende levere benhårdt og professionelt, som man vidste, hun ville.
Men helt ærligt: Når man mødes fem mænd-esker og bare har en fælles, politisk humor, man gerne vil vise frem, så er det en kæmpe synd, man ikke inviterede en kvinde med? Hvor var min invitation til ”Venter på Far” eller ”Søs og Kirsten”? Når nu det er åbenbart at alle køn er lige meget gode til alt?
For helt ærligt: Ingen har brugt Inger Støjbergs køn mod hende, og det er hendes fineste bedrift: Det er første gang i dansk, politisk historie at en kvinde er lige så stor en idiot, som mændene tidligere har haft patent på at være. Vi skal nok nå derhen!
KH Dorset.