IKEA-turen som reality-projekt

Kære Dorset

Jeg sku’ har skrevet i fredags – sku’ jeg.

Men torsdag blev jeg (u)frivillig deltager i et reality-program, som du lagde kimen til i dine to sidste indlæg. Vi taler en kombination af ”Det Offentlige Rum” og ”IKEA – The Challenge.” To koncepter som MÅ existere et sted i en hjernedød tv-verden.

Min deltagelse i dette pilot-program (red: det hedder det, når det bare er et test-program) var så udmattende, at jeg følte de på en (måske) hemmelig måde havde tappet 3-4 liter blod af mig. Jeg bemærkede det først et par dage efter, eftersom alle ser blege ud, når de forlader IKEA. IKEA er, efter min mening – bare en kæmpe Søstrene Grene /(Flying) Tiger. Forskellen er bare, at når man går i Søstrene Grene /(Flying) Tiger for at købe en læsebrille til 20-30 kroner, ender man med at betale 100,- (fordi man køber junk for 70-80 kroner.) I IKEA kan man gange beløbet med mindst 10! (Kender DU nogen, der har holdt sig til de skide servietter, fyrfadslys og én urtepotteskjuler? – Jeg spør’ bare!)

Nuvel.

Min frivillige deltagelse i dette tv-koncept bestod i, at jeg faktisk SKULLE i IKEA. Det ufrivillige bestod så i, at jeg ikke havde forudset, at det ville tage 6 timer og ville indebære fire anstrengende rejser med hhv. linje 37 og 150S.

Og det er sgu lidt som om at være med i en Helle Ryslinge film. Du ved en af de der film, hvor instruktøren bare hælder på og hælder på, fordi de ikke tror nok på en stærk dialogscene. Der skal bare lige langes en selvdød nyplukket høne op til en cerutrygende pensionist i en høj stuelejlighed i baggrunden (et xtra LAG, som det hedder i sproget. I dette tilfælde 6-7 xtra lag.)

Udturen kører ret ok. Afgang klokken 10.16 med linje 37, som tilsyneladende er prøveruten for nye chauffører. Jeg tjekker ofte, om det nu ER Sandra Bullock, der sidder ved rattet – men nej.

Pilot-programmet er i gang (lige med den detalje, at der hverken er kamera eller produktionsselskab. Men som skrevet…blot en – detalje….)

I 150S gasser vi lidt op for tolerancen: Doris taler højlydt om forskellen mellem hakket kalv/flæsk og rent svinekød. ”Jeg vil sige dig, at jeg vidste de frikadeller ville blive en katastrofe. Kødet så helt dødt ud, da jeg pakkede det ud!” Jeg skulle lige til at sige noget om at levende hakket kød er både ulovligt og sikkert ret ulækkert, da min skulder næsten går af led pga. konfrontationen med en pølsetaske. I 150S er der en ret del studerende. Og de gider da ikke tage tasken/rygsækken/pølsetasken af for at få den til at balancere ned gennem mellemgangen i en bus. Så vælger man ”gangpladsen,” er der – som det hedder – ”skuldertræning ved hver påstigning eller pengene tilbage.” (Bortset fra at man aldrig får pengene tilbage.)

Og det er nu, jeg tænker, at det er barnemad at spise insekter og kaste sig ud fra klipper.

Nåh – tænkepause.

Jeg ankommer endelig til IKEA 11.15. Legeland er lukket, så IKEA ER denne dags legeland.

Det begynder at småregne, så alle dem fra Elgiganten og Den Gyldne Måge tager også lige en tur i IKEA. Og de går MOD pilene, for de skal alligevel ikke købe noget – bare ”slå tiden ihjel” (som en lille dreng sagde, da han så et ur på perronen med et glas itu.)

40 minutters ventetid i køkkenafdelingen – som så bliver til 60.

2 timer ved en PC med en køkkentegner. Jeg er ved at besvime, men jeg går ned i underetagen i søgen efter en grill-børste (fordi, jeg ved, det giver point hjemme.) ”IKEA sælger ikke grill-børster – prøv Silvan” siger den svenske mand. Points mistet. Exit IKEA – og nu regner det for alvor. Og jeg finder 150S igen (endda modgående retning). Men der er som om tv-producenterne på denne ikke-existerende pilot kræver mere konflikt. Det er som om Helle Ryslinge er blevet konsulent. Folk er bare en tand mere aggressive i bussen –men ok, nu er de så også bevæbnet med deres store blå IKEA-poser til en femmer. Og poserne er fyldt med skarpe genstande, så Maj-britt-Maria deler ud af skulder-daskere, da hun går gennem mellemgangen, mens hun fortæller Dietmar-Andreas, at hun har købt en masse, som faktisk overhoveder ligner noget fra IKEA – i IKEA.

”Jeg skulle ha’ taget en gang kødboller,” nåede jeg lige at tænke, inden jeg besvimede.