Kære Bundsgaard.
Tak for idéen med at skabe det perfekte ”demens-loop” af brok over mig selv. Nu er min hukommelse så nogenlunde, stadigvæk, men jeg bor lige overfor et demensplejehjem, så måske skulle vi give idéen til dem? De kan jo lave en klageboks og lade de mest utilfredse bestyre dem, og således bruge hele dagen på at skrive og besvare deres egne klager.
Jeg burde besøge et par af de mest ensomme derovre. Det må jo være en hel beroligelse for dem at de intet behøver huske om en, eftersom de aldrig har set mig før.
Men a propos fuldkommen flad læringskurve og evig glemsel, så så jeg X-Factorfinale i fredags, i selskab med en 9-årig. Hun gik meget op i det og fik mig til at stemme TO gange på hendes favorit. Det var så sødt da der var pauseunderholdning med Ed Sheeran og hun troskyldigt spurgte ”ville han vinde, hvis han stillede op, når han er en rigtig sanger?”
Jeg var ærlig og svarede at det troede jeg ikke, men forklaringen blev måske lidt kompleks i forhold til publikummets niårighed.
Heldigvis hjalp det på forståelsen, da en der hed ”Morten” en halv time senere vandt det hele. Ret imponerende i betragtning af at han sådan set ikke synger særligt rent. Men så gav det jo lidt mere mening for hende at nationen ikke stemmer efter talent eller sangteknik, men falder for en god historie om en underhund, der pludselig bliver hørt. Og det er da herligt, men behøver de så synge først? Programmet kunne bestå af ti minutters selvros fra Thomas Blachman, en præsentation af de, der skulle hyldes og så noget stående bifald. Og SÅ kunne vi komme i gang med Barnaby!
Som det er nu kunne man mistænke dommere og vært på X-Factor for at sidde fast i lidt af et demens-loop også. Bare af den lalleglade karakter. Jeg er helt misundelig på deres optimisme!
Efter 10 år har de ikke produceret så meget som én stor stjerne, og at den allerførste vinder er ved at slå igennem som sanger nu, er jo nærmere på trods af end på grund af programmet.
Alligevel står Thomas Blachman og råber en 15-årig pige end i ansigtet at hun bliver en kæmpe stjerne ”i de næste 30-40 år”. Stort set samme svada har han sendt i nakken på mindst en af sine stakkels deltagere i hver sæson, og dem behøver man ikke være dement for at have glemt alt om. Måske fortalte han sig i sin iver og mente at hun blev en kæmpestjerne OM 30-40 år? Det passer lidt bedre med den kurve som Martin, alias Saveus har fulgt.
Der har været fine sangere med, men deres karrierer har da ikke fået det mindste boost, når de først er kommet ud over de indledende koncertsucceser i Rødovre Centrum og Centerpubben i Holte Midtpunkt.
Nå, nu kommer der jo en sæson 11, kunne de stolt annoncere i fredags, og så kan vi jo håbe det er dér, stjernerne dukker op. Ellers må nogle af de tidligere finalister stille op igen, for at høre, hvor den egentlig bliver af, den karriere som Blachman lovede dem. Eller bare om han kan huske, hvad de hedder.
KH Dorset.