Kære Dorset
Som du ved, er jeg døv på det venstre øre og har stærkt nedsat hørelse på det højre. Så udtryk som ”jeg hørte med et halvt øre…” og ”han er døv på det ene øre og kan ikke høre på det andet” passer fint på mig. Jeg er taknemmelig for – dog – at have lidt hørelse tilbage efter de der blodpropper; men jeg må indrømme, at nogen gange gider jeg ikke høre på folks misbrug af sproget. Perverst overdimensioneret misbrug af sproget hvor folk hamrer den ene floskel, overdrivelse eller decideret ukorrekthed af, fordi de simpelthen bare ikke forstår sproget. Eller kaster sig ud i ord og vendinger, som de ikke behersker. Og man skal jo (desværre) ikke have hverken kørekort eller tilladelse til at ytre sig. Men måske burde der laves om på det? Måske skulle man inddele sprogbrugere i klasser eller divisioner, som de gør i fx idræt (ikke at jeg fatter idræt). Måske skulle man have et certifikat, der viser hvilken sproggruppe, man tilhører. Og hvis man skrider ud fra rammen, altså hvis man snobber opad og prøver at virke lidt akademisk uden at ha’ noget at ha’ det i (Thorkild Thyrring var en lysende exempel i 90’erne), burde der falde en bøde – eller endnu bedre: En STRAF. Man kunne udskifte folks læbepomade med en limstift!
I går hørte jeg en af de der såkaldte nyhedsoplæsere bruge udtrykket ”10 danske film kæmper om titlen.” Gu’ gør de ej. De ræser jo ikke rundt i Rom Colosseum som gladiatorer, hvor sultne løver har mundvand som Ole Thestrup. De konkurrerer om en pris. Så kald det dog det.
Og der er efterhånden mange, der skal prise sig lykkelig over, at hjernedødskriteriet ikke er indført. For tidens mest hjernedøde start på en afskedssalut er: ”Det har været en spændende rejse…” Hold nu kæft. En rejse indebærer – som minimum – en tandbørste, et pas og evt. lidt fremmed valuta.
Mange har også en vild trang til selvdiagnostisering – sikkert uden de selv ved af det.
”Jeg fik en depression!” – Nej, du var lidt nedtrykt min ven. Du sad IKKE og stirrede formålsløst ind i en væg og glemte at gå i bad.
”Jeg har stress!” – Nej, du er lidt presset og ophængt for tiden, fordi du har sagt ja til for meget. Og som Kierkegaard skrev: ” Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden … Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere?”
Så er der selvfølgelig også de sjove fejl. De misforståede ordsprog og vendinger.
Min søster sagde forleden under en middag: ”De var ikke billige. Prisen var lidt krydret.” – Jeg bad hende række mig peberkværnen.
Og Linie 3 manager, saglig Niels Wenckens var et sandt varehus af redigerede ordsprog:
”Det har han ikke en Kinamands belæg for at sige.”
”P&T er det sådan…”
”Så gav jeg sgu drengene Karl Blance til at gå i byen”
”Han har for mange bolde i ovnen.”
”Jeg lånte pengene på mit glatte ansigt.”
Jeg har det fra en af Linie 3’erne. Jeg siger ikke hvem; men det er ikke Thomas Eje, og det er ikke Anders Bircow.
Nuvel (eller anyways – som det efterhånden hedder på nudansk).
De der omskrivninger griner jeg bare lidt ad; men irettesætter selvfølgelig med et satanisk smil. Det er ord som ”italesætte”, ”problemstilling”, ”fremadrettet” osv. – politikersprog, der kan få mit aspargesinficerede urin i kog. Floskel på flosker der prøver at omkredse en problemstilling! Hvilket jo er lige så hjernedødt som at skrive Facebookopdateringen ”Jeg er ved at tø nogle rejer op.”
KH
Bundsgaard
(rejeoptøer)