Kære Bundsgaard.

Nogle gange kan brok også blive lidt hårdt. Især den urimelige konkurrence fra uautoriserede brokkere. Det vil sige dem, jeg ikke har givet lov. Ikke at jeg officielt står for at udstede tilladelser, men det gør vi jo alle sammen, helt personligt: Der er jo brok, vi bare ikke tager alvorligt, på grund af emnet eller afsenderen.

Sådan er jeg ved at få det med brok over dårlig betjening. Ikke de konkrete eksempler, de groteske situationer af betjeningsmæssig inkompetence, der ville forvandle selv Gandhi til en selvtægts-kickbokser. Mere sådan den generelle ”man får aldrig god service i Danmark”-kliché. For gu’ er det da sjældent, det ligefrem sprudler bag disken, men det ville jo også være en lille smule skræmmende, taget i betragtning, hvor mange mugne, nøjeregnende mennesker, man møder i det job på en daglig basis.

Jeg deler den amerikanske komiker, Doug Stanhopes, tanke om at give de bedste drikkepenge til den helt bitre, udslukte servitrice, med den logik at hun nok fortjener dem mest, som kompensation for at den livsgnist, vi kunder har suget ud af hende gennem alle hendes leveår.

Så nu orker jeg snart ikke læse flere klummer i Berlingske og deres ideologiske omegn om de dovne danske tjenere, der ikke er nær så servicemindede som i USA. Næh, for de er ikke dine livegne, klummetosse. Folk kommer hjem fra rejser og snakker om hvordan folk hopper og springer for en, som en kritik af betjeningen herhjemme, i stedet for at nyde at i Danmark får man en løn, det er til at leve af og skal ikke fedte affabelt for folks almisser i form af de drikkepenge, tjenere i mange lande praktisk talt lever af.

Eller når de roser Uber-chauffører for at ”levere bedre service” i form af at de fulgte (i herlig datid) ens mindste indfald i form af krav til musik eller bagageslæbning, fordi de var afhængige af kundens anmeldelse for at få mere at lave. Hvis man vil have den form for fedteri, så synes jeg det er mere klædeligt at hyre sig en hofnar eller kammertjener.

Taxachauffører, der kører vrøvlende branderter på tværs af byen midt om natten arbejder hårdt nok for deres penge uden også at skulle agere butlere. Ja, de kan da sagtens hjælpe de svagelige med bagage og døråbning, og skrue ned for tonstung tekno, hvis den virker forstemmende på en støjallergiker, men det er et transporttilbud, og ikke en form for lavbudget terapeut, man køber sig, når man kører hyrevogn.

God service er da herlig, bortset fra at den virker brokhæmmende, men hvis man får, hvad man har betalt for, på en nogenlunde høflig måde, forlanger jeg sådan set ikke at de jonglerer med fem bolde eller roser min påklædning (to ting, der i øvrigt er nogenlunde lige krævende).

Og er al den begejstring i øvrigt ikke også decideret udansk?

KH Dorset.