Kære Dorset
Så er den påske overstået – og jeg mener virkelig: OVERSTÅET! (med tryk på Å). Og det er ikke gråd og tænderskæren, som Matt 13,1-52 skriver (jeg er heller ikke stærk i de hellige skrifter; men bruger bare citater fra dem – sådan lidt Erik Stephensen-agtigt.), jeg tænker på.
Påsken – som sådan – er ret ok for mig (lige bortset fra min mors vildt provokerende veninde – lad os kalde hende Karen -, selv om hendes mellemnavn er ”påståelig”. Og det er hendes for- og efternavn også. Hun kan virkelig få min puls op; og det sku’ jo være så sundt at få pulsen op.) Men jeg kan få pulsen lidt for meget op i en påske som denne på grund af amatørbrokkernes amatørbrok – om vejret.
Det starter allerede mandag (altså INDEN påske, som jo – rettelig starter torsdag – med en mail fra et familiemedlem, som (sikkert i bedste mening) ønskede god påske (fridage); men oplyste om, at det jo så ud til at blive dårligt vejr.
Nuvel. Det er ikke sådan, at jeg er på der-findes-ikke-dårligt-vejr-kun-forkert-påklædning bølgen. Gu’ findes der dårligt vejr. Snestorme, hagl- og regnbyger ER dårligt vejr. Og så bliver jeg indendørs. Dårligt vejr kan også være FOR megen sol. Jeg husker en sommer i slut 90’erne, hvor det bare var sol med sol på. Og det eneste jeg ønskede mig var regn – eller i det mindste let overskyet – så jeg med god samvittighed kunne ligge i sengen og se film og ikke være rygende angst for, at min mor ville ringe og spørge: ”Har du været ude at nyde det gode vejr?”
Men HOLD NU OP MED AT BROKKE OM VEJRET DER IKKE ER DER! Hold nu op med at slynge Nostradamus-sætninger ud a la: ”Det ser ud til at blive en dårlig weekend.” Vurder din brok og lad være med at brokke dig før, du har tjek på at brokke dig rigtigt. Det er jo håbløst amatør-agtig brok, at brokke sig over et vejr, der ikke er indtruffet endnu. Brok dig over meteorologerne, for det er jo DEM, der lover det forkerte vejr – til trods for, at de har supercomputere til rådighed. Det er DEM, der banker en mulig haglbyge lidt nord for Skagen op til Breaking News, fordi de jo også skal udfylde sendefladen. Brok dig – amatørbrokker – over fx Peter Tanev. Som jeg havde muligheden i går, fordi han steg ud af en – lidt gammel – Suzuki Swift her på Østerbro, mens jeg var på vej hjem efter en overdosis chili på Strøgets bedste shawarmabar (og jeg har stadig glæde af den chili) – i tørvejr. Jeg ku’ har brokket mig direkte op i ansigtet på vejrprofeten over, at han havde lovet regn; men det havde holdt tørt med argumentet om, at jeg ville have disponeret min dag anderledes, hvis HAN havde forudsagt vejret. Men jeg gjorde det ikke. Jeg gjorde det ikke, fordi så ville min brok blive devalueret. Så var jeg røget ned i sandkassen med hende Karen, som i søndags brokkede sig over solen skinnede, selv om ”de havde jo lovet regn.”
Min mor på 92 er meget optaget af vejret, selv om hun ikke bruger det så meget. Når jeg taler med hende – og det gør jeg næsten hver dag – så begynder hun ofte i slutningen af samtalen at snakke om vejret – eller udsigten til det. Intet kan være mig mere ligegyldigt, og jeg plejer så at sige, at hun da kan få nummeret til Freddy – en fyr jeg engang kendte, som snakkede meget om vejret.
Jeg ser ikke Freddy mere, og han har vist fået nyt nummer.
Kh
Bundsgaard