Vækste

Kære Dorset

Man må tilsyneladende ikke ha’ en sygedag, når man blogger.

Vores Jyske WEB-admin har lige skrevet ” Nu må I igang (ja, han skriver igang IKKE “i gang, men det holder jeg mig for fin til at påtale) drenge” til mig på et socialt medie med henvisning til, at besøgstallet på vores blog ikke er stigende.

Og så er vi der igen.

Det konstante krav om vækst.

Perverse økonomer, experter i Deadline og politikere har ligefrem opfundet et nyt verbum: ”At vækste.”

Jeg læser ofte udtrykket ”negativ vækst,” og det er da lige så fjollet efter min bedste overbevisning.

Hvad blev der lige af begreber som ”drosle lidt ned,” ”ta’ en slapper” eller ”køre ned i gear.”

JEG anerkender pausen.

Den er forbandet vigtig.

Det er derfor, at der er opstillet bænke i byen.

Og hvorfor er det lige, at vækst efterhånden er blevet – nærmest ubetinget – positivt?

En religion, som selv min mor synes er det mest naturlige i verden.

Vækst, vækst og vækste!

Kræftceller formerer sig – vækster (for nu lige at blive i en jargon, som Blå Blok kan forstå) – afsindigt hurtigt, og det er sgu da ikke særlig charmerende.

Amin Jensen, Thomas Eje OG jeg selv vækster også med alderen. Min badevægt afslører det, og den står til en udskiftning, for nogen må gøre noget – og det er ikke mig.

Kan vi ikke bare lige stoppe op og trække vejret.

Være tilfreds med en stilstand, og ikke gå i panikangst over en forbigående recession.

90% af alle bekymringer er jo alligevel til ingen verdens nytte.

Jeg plejer at sige: ”Det eneste man får ud af at tage bekymringer på forskud er, at man ender med at få dem to gange.”

Dem der ikke tror mig, kan prøve at tjekke efter.

Den er go’ nok.

Det var bare det jeg ville sige.

Bundsgaard