Kære Dorset

Egentlig havde jeg tænkt mig at gå i seng på et gensyn med noget Dexter, for det ER jo altid rart, når man kan give en tv-serie om en sindssyg lystmorder skylden for de underlige drømme, man – jeg – har.

Nuvel.

Jeg droppede det, fordi jeg kom til at tænke på en anden drøm. Drømmen om ikke at arbejde. Det er ikke, at jeg ikke kan li’ mit arbejde – tværtom. Det er en næsten daglig berigelse med anerkendelse og gode kolleger. Hvem frasiger sig det frivilligt?

Men kender DU nogen, der aldrig har fiflet med tanken om ikke at arbejde?

Næppe.

Og jeg troede lige, at jeg havde knækket en del af koden, selv om min mor altid har sagt ”ledighed er roden til alt ondt.” – Og hun lancerede det før en kuglekaster fra LA gjorde det til sit mantra.

Ham der Joachim har engang udtalt, at hvis man ikke har et arbejde, kan man jo spare penge ved at jagte tilbud i supermarkederne, man kan bage sit eget brød osv. Og det har han jo – til dels – ret i. Selv tæver jeg tilbudsaviserne igennem, bager koldhævet brød med et minimum af gær (du sku’ prøve det Olsen, for du virker som oftest oppustet) og jeg iblødsætter selv kikærter i stedet for at købe dem på dåse. Jeg bruger også spidskommen i meget af min madlavning, så jeg er nok allerede på LAs observationsliste.

Nåh – tænkepause.

Så var det lige, at jeg tænkte på det min mor sagde vedr. lediggang.

Og jeg tror hun har ret. Det ER et skråplan ikke at ha’ ”noget at stå op til.”

Jeg mener, pludselig ser man bare alt for meget dårligt tv, man begynder at ryge af ren kedsomhed, og der kommer et stort aftryk af ens røv på bænken tættest på kiosken på ens bopæl.

Man når ikke engang at hænge ud med de andre, der har fri i dagtimerne. Postbudene og bagerne. For snakken om mel bliver ligegyldig, og frimærker har man glemt alt om.

Men jeg har for kort siden købt en sofa i ILVA – og DER opstår ideen til en alternativ beskæftigelse.

At købe den sofa i ILVA er noget nær det dummeste, jeg har gjort.

Og jeg har gjort ret mange dumme ting i mit liv. Og det er sikkert ikke slut. Men her er et par – såkaldte – Highlights:

Nærmest smadret min fars bil i en alder af 17, påført mig selv en afsindig hudafskrabning, fordi jeg tabte et glas syltetøj i viktualiekælderen i Hornsved Kiosken (ejet af min storebrors svigermor – fordi jeg syntes, det var for pinligt, at jeg simpelthen havde tabt det.)

Jeg har også været på en uges charterrejse i Ayia Napa, Cypern, selv om jeg var næsten 30.

Men det der sofakøb i ILVA er med på min top ti over dumme ting.

Min mand og jeg tog til ILVA for at kikke på spisebordsstole; men endte med at købe en ny sofa.

Det tog tre leveringer, før vi fik en uden fejl (de første to gange, tror jeg, det var transportfirmaet, der smadrede den. Og jeg ringede til transportfirmaet og bad dem vist nok om, at få taget en nakkefoldstest på to af flyttefolkene).

Men hver gang var der dog en flink mand fra ILVA (med et navn der gjorde, at jeg pludselig følte, jeg var medforfatter på en ny udgave af Ringenes Herrer), der tilbød mig kompensation i form af gavekort.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg køber nok i ILVA, så kan det blive et fuldtidsjob i brokkens tjeneste, for jeg har efterhånden gavekort på en værdi af 2500,-

 

Men jeg kan jo hverken købe kikærter eller mel for de penge.

Kh

Bundsgaard