Kære Dorset

 

Jeg har gjort det IGEN!

En dba – en DBA!

Ja, indrykket en annonce på Den Blå Avis, selv om både du og min læge har advaret mig – endda på det kraftigste.

Det ER bare ikke godt for en mand ”i min alder,” der i forvejen bøvler med blodtrykket. For det blodtryk skal man passe på – det ved jeg (om nogen anden).

Det er noget helt andet med pulsen. For den siger alle de kloge, at man skal have op – og gerne HVER dag. Og de dage jeg ikke går i det svedige fitnesscenter klarer jeg det med en telefonopringning – fx til ILVA eller min mor (da jeg sagde det til min læge, så han undrende og vild ud i blikket – selv om han faktisk er pisseflink – og prøvede at forklare, at det ikke lige var på den måde, det hænger sammen.) Og hvad ved jeg? Jeg er jo ikke læge, og jeg pjækkede vidst en del fra biologitimerne.

Nuvel.

Jeg har to havestole fra IKEA (MED hynder), som kun er brugt i 3 uger sidste sommer. De var en erstatning for et impulskøb i Idèmøbler (den billige udgave af ILVA. Luxusudgaven af Jysk Sengetøjslager. Så er DET på plads).

Den korte historie er – nej du fortjener (med rette) den lange:

Vi – min mand og jeg – købte møbler til altanen INDEN, den blev banket ind af altan.dk. Og jeg havde misforstået dimensionerne på den urbanske udestue, så da vi endelig fik udvidelsen her på 2. sal, opdagede vi, at vi havde forregnet os.

Og hvad gør man så? – Svaret er: DBA.

Wupit. Solgt til den dame fra Middelfart (og som bare altid havde set sig lun på det der sæt med to stole og en puf). Hun pruttede prisen lidt ned; men jeg tænkte ”Connie (eller hvad hun nu hed) kommer fra Middelfart (er det ikke i Jylland?) med trailer og termokaffe – så ok da.

Sæt til salg – sælg – aftale. Ikke Så meget pis. Helt ok med mig.

Nåh – tænkepause.

Så står vi der.

Ja, vi STÅR der, for nu er der en altan uden siddepladser.

Jeg er pragmatiker (hvilket jo nærmest bare er et synonym for at udskyde problemerne. Og det er som at pisse i bukserne. Det er som at sige ”Hvorfor udskyde til i morgen, når du kan udskyde det til i overmorgen?” – Tiden indhenter én. Se bare det halløj med, at vi fik en time ”forærende,” da vi gik over til vintertid! – Nogen (jeg ved ikke hvem) stjal 60 minutter fra mig i nat.

Men – som påstået – ER jeg pragmatiker, så jeg løste problemet med de manglende siddepladser på den nye altan med en tur i IKEA, hvor vi så købte to havestole med hynder. Jeg tænkte: Dem-bruger-vi-lige-til-vi-finder-det-helt-rigtige.

Og ”bordet fanger” (som vi siger i kortspil). Vi har fundet de rigtige, så IKEA-modellerne blev sat til salg på dba i går. Og nu skal jeg igennem det helvede igen, hvor folk vil prutte om prisen, er sindssygt uforskammede i deres tilbudsgivning og gi’r tilsagn om at ville købe uden at dukke op.

Jeg har selv bedt om det, selv om jeg burde vide bedre. Jeg er min egens værste fjende. Og det måtte jeg huske mig selv på, da Anna i nat klokken 3 sendte en SMS med teksten: ”Jeg byder 500,-”

Heldigvis (for hende) magtede jeg ikke en debat på det tidspunkt af døgnet.

Så jeg svarede mildt: ”Tak for bud; men nej tak.”

 

Jeg bliver aldrig tæppehandler i Tyrkiet.

Kh

Bundsgaard