Kære Bundsgaard.
Jeg får straks dårlig samvittighed. Ikke fordi jeg er en form for enmands-mødregruppe, der afskærer møjsommeligt forbipasserende mænd med krykker fri forbindelse til deres bopæl. Men omvendt! Altså fordi jeg så tit har brokket mig over andre menneskers hensynsløshed i trafikken, helt uden at jeg selv har problemer med fusserne. Jow, altså deres fremtoning og præstationsevne, men grundlæggende er jeg jo på alle måde privilegeret: Når jeg vakler er det jo udelukkende på en overdosis bourgogne. Så du kan bage boller på lige det mel, du føler for, eller jeg kan tage dem med. Jeg er bare imponeret af din energi og skarphed, når man tænker på, hvad du har været igennem.
En anden ting, jeg er imponeret af er udtrykket ”ammehjerne”. Dét fandtes ikke, da vi var børn. Og det er smart spin! Når man tænker på hvor ubønhørligt feminister hamrer folk i gulvet, der antyder, der kan konstateres den mindste forskel på mænd og kvinders hjerner, så er det da imponerende at man lader et ord som ”ammehjerne” slipper for videre tiltale: Det er noget biologisk styret, der påvirker hjernen i en grad så man ikke fungerer rationelt? Man kan selvfølgelig sige, det kunne være at mænd GARANTERET ville reagere på samme måde, hvis VI kunne føde, men det kan vi jo ikke. Det er jo ikke så sjovt som at lege med modeltog, fx!
Jeg tror, jeg vil digte et ord af samme type. ”Sports-synapser”? Når en fodboldinteresseret mand ikke virker deltagende i søndagsfrokosten, fordi hans yndlingshold spiller samtidig? Jeg ved jo hverken hvordan det er at være nybagt mor eller blive ramt af gentagne, massive blodpropper i hjernen, men sat på en skala vil jeg mene at sidstnævnte er det værste, man kan prøve og at min irritation overfor hensynsløse mennesker er den mindst slemme. Så JEG tager brød med når vi ses. Jeg glæder mig!

KH Dorset.