Kære Bundsgaard. Jeg ved, hvor meget du elsker Dan Turell, og du har inspireret mig til en parafrase over hans digt om at gå ”Gennem byen sidste gang”, bare som en pensionist ville gøre det i mit elskede kvarter. Jeg undskylder, men håber, du kan leve med det: Gennem Byområdet en sidste gang […]
Kære Bundsgaard. Jeg har en tilståelse: Jeg er blevet kø-racist. Det er lige så dumt som almindelig racisme, men til mit forsvar lidt fredeligere. Kø-racisme er nemlig ikke baseret på hudfarve eller kultur eller religion, men udelukkende på en frygt for den mest skræmmende lyd, man kan høre, når man står i kø i et […]
Kære Bundsgaard. Der er mange modige mennesker herhjemme. Vores politifolk, der tager på vagt uden at vide, hvilke psykopater de potentielt kan støde på. Vores sygeplejersker og læger, der står i frontlinjen, når syge mennesker insisterer på at hoste smitsomme sygdomme ind i deres ansigter. Vores soldater, der med liv og førlighed som indsats, rejser […]
Kære Bundsgaard. De siger, det er sundt at få udvidet sin horisont. Jeg har aldrig helt forstået det udtryk, for de fleste har vel en horisont på omkring 360 grader, med mindre dele af synsfeltet er blokeret.Det er synsfeltet tit, der hvor jeg hører til. Af bygninger, bybusser og andre bagateller, men jeg tvivler på, […]
Kære Bundsgaard. Dit seneste indlæg gjorde mig aldeles præstationsangst. For hvad skal man egentlig sige, når man støder på folk man kender, mere eller mindre perifært? Når de tager telefonen, fx? Altså efter, man har præsenteret sig, for ellers bliver det bare mærkeligt. Jeg plejer at bruge ”hvordan går det?”, fordi sætter den spurgte fri […]
Kære Bundsgaard. Hvis vi havde samme hyperinflation i økonomien, som vi har i sproget, så ville vi sidde i en situation som Tyskland efter 2. Verdenskrig, hvor en kop kaffe kostede et bundt sedler, der kunne have tapetseret et rækkehus eller to. Jeg kan ikke sige mig selv helt fri for ind imellem at bruge […]
