Kære Bundsgaard. Jeg ved godt at overskriften ikke har helt samme svung som titlen på den ikoniske TV-serie fra 1967, for østers kan bare noget andet. ”Østers” antyder elegante gentlemen med snurrige overskæg, der skænker champagne i brede coupéglas, mens en strygekvartet overvejer, hvorfor de ikke fandt sig et federe job. Overfor det har ”Bagels” […]
Kære Bundsgaard Så fik jeg også mærket Den Nationale Skam. Altså ikke fordi herrefodboldlandsholdet forlod VM i utide. Som motorisk udfordret brillebærer har jeg altid haft det sunde syn på topsport at det nok er udøverne, der bliver mest kede af det, når det går dårligt for dem, og at det derfor virker super selviscenesættende […]
Kære Bundsgaard Alt for længe siden, jeg har brokket mig. Det skyldes ikke, jeg været en lyserød sky af tilfredshed i mellemtiden. Det er kun fordi at de ting, der har gjort mig brokfældig, har været ting, jeg allerede har beklaget mig over her på bloggen. For der er æreskodex blandt os brokkerøve: Det […]
Kære Bundsgaard. Velkommen i 2020! Jeg har to nytårsforsætter: Det ene er konsekvent at udtale året som “Totusindogtyve” og ikke det rædderlige “tyve-tyve”, der får dig til at lyde som en mellemleder på et kommunikationsbureau: Du ved – typen, der ikke nænner at fjerne Hugo Boss-mærket fra ærmet af sin habitjakke.Det andet forsæt er endnu […]
Kære Bundsgaard. Jeg kan lige så godt afsløre det: Min kæreste og jeg har indgået en selvmordspagt. Det lyder måske mere smukt og Elvira Madigansk end det er, for det er ikke sådan en smuk “jeg kan ikke leve uden dig, min Romeo”-ting. Det er mere lavpraktisk. Vi har lovet at slå den anden ihjel, […]
Kære Bundsgaard. Jeg er tvunget til at komme med en rettelse til en af mine tidligere indlæg. Og det er en sund lektie for mig at blive mindet om at verden altid er mere kompliceret end den fremstår ved første, blodskudte øjekast. Jeg har nemlig hidtil troet af verden var opdelt i to typer mennesker, […]
Kære Bundsgaard. Du korresponderer med en retarderet. Ja, jeg er ked af at skulle afsløre det, så tæt på jul, men jeg skylder en god ven som dig at være ærlig. Og det er netop højtiden, der endegyldigt har tvunget mig til at erkende mine fraværende åndsevner: Min både søde og servicemindede kæreste lokker mig […]
Kære Bundsgaard. I år er det præcis 30 år siden, jeg sidste fik undervisning i tysk, så jeg vil på ingen måde hævde, jeg kan sproget, men jeg kan stadig forstå en tysk film. Så længe den har undertekster, og/eller er pornografisk… Latin kniber det mere med, og den enklere efterkommer, italiensk, kan jeg højest […]
Kære Dorset Jeg har jo ikke skrevet i et stykke tid. Som du ved, blev jeg fyret. Så den brok jeg havde i hovedet – måtte forblive i mit hoved for ikke at sprede sig. Jeg har til gengæld lige skrevet til Nettos kundeservice, fordi jeg besøgte en af deres butikker i går – hele […]
Kære Bundsgaard. Der er visse grupper i samfundet, det bare er for let at hakke på. Offentligt ansatte, fx, fordi mange af os får billedet af sådan en kaffedrikkende paragrafrytter på nethinden, når vi hører de to ord i sammenhæng. Jeg tror ikke, jeg er stødt på sådan en i virkeligheden, men det er jo […]
Kære Bundsgaard. Tak for endnu en omgang brok. Det er utroligt befriende, ja nærmest terapeutisk at tage tilværelsens små irritationsmomenter et ad gangen, og bearbejde dem i selskab med vores søde læsere. Definitionen på ”brok” er vel at bruge for mange mentale kræfter på noget, man burde være i stand til at ignorere. Men samtidig […]
Kære Bundsgaard. Nu skal det jo ikke være brok det hele – ind imellem skal man også være lidt indebrændt. Jeg er bare så træt af de dér fordomme om etniske grupper, der fylder debatten. Især de forkerte af dem, selvfølgelig, for alle ved jo at finnerne går med kniv. Der er bare færre der […]
Kære Bundsgaard. Tillad mig at udnytte en akut begejstring over tilværelsen til at skrive noget, der til en afveksling ikke er det rene brok. Jeg lover at grave dybt i galdeblæren en anden gang. Men nogle gange fortjener folk bare ros, og ingen fortjener mere ros (med undtagelse af de helgener, der skal betjene ældre mennesker […]
Kære Bundsgaard. En god portion af personalet nede i Aldy udgøres af en hemmelig loge, hvis formål er at promovere scan-selv kasserne, vil jeg vurdere, baseret på mine ret få besøg i foretagenets filialer. Det får mig altid til at være ekstra venlig overfor de kassedamer, der ikke imiterer automater, for min store frygt er […]
Kære Bundsgaard. Dit seneste indlæg gjorde mig aldeles præstationsangst. For hvad skal man egentlig sige, når man støder på folk man kender, mere eller mindre perifært? Når de tager telefonen, fx? Altså efter, man har præsenteret sig, for ellers bliver det bare mærkeligt. Jeg plejer at bruge ”hvordan går det?”, fordi sætter den spurgte fri […]
Kære Bundsgaard. Hvis vi havde samme hyperinflation i økonomien, som vi har i sproget, så ville vi sidde i en situation som Tyskland efter 2. Verdenskrig, hvor en kop kaffe kostede et bundt sedler, der kunne have tapetseret et rækkehus eller to. Jeg kan ikke sige mig selv helt fri for ind imellem at bruge […]
Kære Dorset/Statler (i anledning af Påsken) For en gangs skyld er jeg både lodret uenig og samtidig vandret enig (hvis man kan være det? – Men det kan man vel.) med dig. Enig, fordi vi selvfølgelig ikke skal ha’ amerikanske tilstande på serviceområdet – hvor folk nærmest betaler for at få et job og så […]
Kære Bundsgaard. Nogle gange kan brok også blive lidt hårdt. Især den urimelige konkurrence fra uautoriserede brokkere. Det vil sige dem, jeg ikke har givet lov. Ikke at jeg officielt står for at udstede tilladelser, men det gør vi jo alle sammen, helt personligt: Der er jo brok, vi bare ikke tager alvorligt, på grund […]
