Kære Bundsgaard

Nu er fodbold-VM ved at være slut, forudsat at Donald Trump ikke pludselig forlanger det spillet om, fordi det går op for ham at USA ikke vandt.
Men hvis vi nu antager at VM-turneringen er spillet til ende, så bliver jeg nødt til at bringe en vigtig oplysning: Danmark var slet ikke med.

Det ved du selvfølgelig godt, Hans, men jeg føler lige trang til at nævne det for et par af de kommentatorer, der har dækket turneringen for DR og TV2.

Der har ikke været nogle forventninger, national spænding eller afsyngning af slagsange, så vi danske TV-seere har faktisk taget VM meget roligt.
Så hvorfor har enkelte kommentatorer følt det nødvendigt at brøle som en bavian i brunst, hver gang en eller anden perifer nation har haft held til at score et mål?

Det gælder bestemt ikke alle sammen. Bevar mig vel: De fleste af dem formår at ramme et stemmeleje, der formidler kampens intensitet, men samtidig holder sig inden for det spænd, man kunne kalde ”den menneskelige stemmes forståelige leje”.

Men de få, frygtelige kommentatorer, jeg taler om, føler åbenbart at en blanding af brøl og skrig og andre dyrelyde er den perfekte løsning, når man bliver bedt om at forklare os almindelige dødelige, hvad vi er vidner til inde i vores farvefjernsyn.Det er ikke fordi jeg er nostalgiker, og sidder og savner Gunnar Nu, for jeg synes ærligt talt at nutidens kommentatorer er vidende, velforberedte og klædt på med alle de fakta, man som seer kan ønske sig. 

Enkelte burde bare have justeret spændingsniveauet, med mindre de altså bliver udsat for spontane koloskopier uden bedøvelse, der pudsigt nok altid falder sammen med kampens scoringer. Så skal deres skrigen være dem vel undt.
Og så er de vel også lidt lettede over at VM omsider er slut.
Kærlig hilsen Dorset.