Kære Bundsgaard.
Jean-Paul Sartre bliver tit tillagt citatet: ”Helvede er de andre”. Kun ægte kendere ved at Sartre led af en talefejl og faktisk ville sige ”helvede er dig, André”, fordi hans overbo, André, var helt utroligt irriterende.
Dem er der mange af, irriterende overboer, men det er jo den handel, man indgår, når man flytter i etageejendom. Ved indflytningen skriver vi under på at leve med hinandens sære vaner og skæve døgnrytmer. Man skal ikke have boet længe i lejlighed, før man ved at det er langt bedre med lidt overbærenhed, fremfor ved den mindste anledning at komme løbende med vedtægterne i den ene hånd og et atomur i den anden.
Vi må stole på hinandens gode vilje til at vise hensyn, så vi opbygger en form for våbenstilstand, der kun bliver brudt ved festlige lejligheder, bogstaveligt talt.
Når middagsselskabet trækker ud og de tomme rødvinsflasker hober sig op i HTH-køkkenet, så kan man overboen enten komme løbende med husordenen, eller også bare stå det igennem og vælge at støvsuge hele sin lejlighed klokken 8:00 næste morgen. (Typisk André-adfærd!)
Så derhjemme i opgangen hjælper vi hinanden med at huske den gode opdragelse, men jeg ved ikke, om det så er derfor folk afreagerer for fuld udblæsning i det offentlige rum. Forleden var jeg med toget, endda sent, og jeg vil tro at Emma Gad max ville have holdt to stationer, før hun ville være stået af og gået resten af vejen.
Jeg ved ikke, hvornår vi vedtog at det er helt ok og herre-grineren at dele sin musik eller uendelige strøm af Tik-Tok klip med hele resten af toget. Det kan selvfølgelig også bare være, man er så vant til at have den slags lydspam som konstant soundtrack til sin dag at man slet ikke hører det længere, men jeg sad da og overvejede om man skulle hæve valgretsalderen til et stykke oppe i 30’erne.
Jeg kunne desværre ikke flytte mig fra støjen, så jeg nøjedes med at trøste mig med at den konstante støj fra telefonerne på fuld lydstyrke overdøvede ejernes samtale, der mest bestod af grynt og misforståelser.
Den anden ende af toget havde jeg opgivet. Der sad nemlig en ældre herre der besad et voldsomt overtryk af tarmluft.
Det kan jo ske for den bedste, men som der står i de uskrevne adfærdsregler for togfart, så kan man i det mindste liste dem ud, prutterne, og ikke som herren i toget fjærte demonstrativt højlydt, OG ledsage hver larmende prut med et vellystent suk af befrielse.
Så foretrak jeg trods alt lydsporet af Tik-tok, da det kun generede en enkelt af mine sanser, og da de unge mennesker stod af, så smilede jeg venligt og sagde ”kom godt hjem, André”.
Kærlig hilsen Dorset