Kære Bundsgaard.
Man siger, forventningens glæde af den største. Når de kommer til håndværkere, kan man roligt udvide talemåden til ”… LANGT den største”.
Jeg har for eksempel været yderst forventningsfuld siden klokken 7:30.
Normalt får man jo en besked om at disse håndens arbejdere vil dukke op på et tidspunkt mellem klokken 7 og 16, og det skal forstås som 9 timers frydefuld ventetid, indtil håndværkeren rent faktisk møder op lidt i fem. Hvis de altså ikke ringer på et vilkårligt tidspunkt og fortæller, de er blevet tilbudt sort arbejde et andet sted, eller på håndværkersprog at de har ”fået en haster”.
Så de tider, håndværkerne opgiver, fungerer mest som en service, så man lige har 9-10 timer til at få børstet tænder og snuppe et bad, inden man får besøg.
Men hvorfor sad jeg så forventningsfuldt klar klokken 7:30? Fordi lige præcis disse håndværkere havde stukket en seddel i postkassen hos samtlige andelsforeningens lejligheder og angivet, hvornår de gerne ville ind i hver enkelt lejlighed. Som der stod:
”Vi begynder arbejdet i din lejlighed 30/6 2025 kl. 7:30”.
Det synes jeg er vanskeligt at misforstå, og firmaet havde endda markedet sedlens nederste højre hjørne med en breakinggul farve og teksten ”Sæt mig på dit køleskab!”, så man havde et minde om denne epokegørende livsbegivenhed: Et håndværkerfirma, der opererer med præcise tider.
Nu er klokken halv tolv og jeg er stadig fuld af forventning.
Faktisk kan jeg forstå på det hele at de har meddelt ALLE ejendommens beboere at de ville begynde hos dem klokken 7:30 i morges, hvilket jo betyder at firmaet enten skal bøje fysikkens love, eller stille med omkring 40 lærlinge, hvilket jo ville koste dem en formue i Cult Energy.
Jeg er helt med på at man kan blive forsinket, at opgaver kan vise sig mere komplicerede end forudset og at trafikken kan være mere proppet end udgangen til en Guns ’n Roses-koncert.
Men nogle gange er det jo bare i ond tro, svingende fra en lille hvid løgn om at man ”er på vej” når man overvejer at starte bilen, til at man jager en hel ejendom op om morgenen på en given dag, for så at komme daskende på et tilfældigt tidspunkt i løbet af de kommende uger.
Jeg ved godt, det er tæt på at være en kliché at brokke sig over at nogle håndværkere er kronisk ligeglade med andre menneskers tid, men det er jo fordi, vi bare har givet op.
Som hvis apotekere havde den kutyme at stikke os en lussing før de udleverede vores medicin, og vi bare resigneret tog brillerne af og stak kinden frem, når det blev vores tur. Så ville man efter et par årtier også sukke opgivende af komikere, der stadig gad lave jokes om ”apotekerflade”.
Men når det kommer til håndværkeres manglende tidsfornemmelse, vil jeg gætte på, der ville blive strammet en del op, hvis det pludselig var på DERES regning.
Hvis de for eksempel betalte 50 kr per time, de kom senere end aftalt? Så havde jeg da tjent til en dejlig frokost i dag.
Nu må jeg selv gå i gang med at smøre mig lidt mad, hvilket som bekendt er et af de to magiske tricks, der kan få håndværkere til at materialisere sig ud af det blå:
At sætte sig til bords eller gå på toilettet.
Kærlig hilsen Dorset.