Kære Bundsgaard.

Nu går vi snart ind i vores ottende år som Bloghoveder, og skal man gøre en lille smule status, så er virkningen af vores skriverier jo ikke voldsom. Verden er ikke blevet et helle af hensyntagen og høflighed, og det virker faktisk som om folk gør præcis de samme irriterende ting, selvom de (ganske gratis) har kunnet læse, hvor komiske det får dem til at tage sig ud.

Det er faktisk meget logisk: Hvorfor skulle man ændre adfærd, når man ikke engang opdager, man er til besvær for andre mennesker, fordi man er bedøvende ligeglad.

Det er kun os brokkere, der helst ikke vil gentage os selv. Dem, der står i vejen, gør det fuldkommen utrætteligt.

Så fremtiden ser dyster ud, for med tiden vil der stadig være god grund til at brokke sig, men ikke længere nogen til at gøre det.

Det stod jeg og tænkte i det lokale supermarked, da der indtraf et julemirakel: En helt ny uvane, vi hidtil ikke har dækket i vores blog, der jo ellers har supermarkedskøer som sit suverænt mest brugte emne.

Nede i Kvickly var der simpelthen et ægtepar, der havde valgt hver sin kassekø, og holdt hinanden opdateret om projektets fremskridt med høje tilråb:
”Har vi husket dadler?” ”Husk at få bonen med!” ”Hvorfor findes der andre mennesker i universet?!” Den slags ting…

Det er sgu da fjollet, Bundsgaard. Dels behøver man aldrig huske dadler og dels kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan ideen om at dele sig op, kan spire hos sådan et par.

Er det af sikkerhedshensyn, på samme måde som det siges at hele kongehuset ikke må sidde i samme fly? Altså så hvis mors kø bliver ramt af en af de sjældne, men tænkelige chipsposeskred, så kommer far stadig hjem til børnene, med sin del af varerne og en god og en dårlig nyhed: ”Mor holder jul på hospitalet, men så har vi jo rigeligt med konfekt!”

Eller har vi at gøre med et ekstremt konkurrencemindet parforhold, hvor de vædder store summer på hvilken kø, der er hurtigst, og de to kombattanter kun råber til hinanden, for at distrahere modstanderen så vedkommende vender stregkoderne forkert?

 Der kan selvfølgelig også være tale om så voldsomme allergier hos en i familien, at de dér dadler absolut ikke må komme i samme kurv som gluten eller mælkekartoner?

Den sidste mulighed er selvfølgelig at Kvickly indimellem afviser kunder ved kassen, så man ved at sprede sig ud, fordobler sine muligheder for at få lov at handle.
Det kan sagtens være, jeg bare hele livet har været heldig og at andre mennesker gang på gang må forlade butikken med triste miner og tomme poser.

I så fald ville det give mening at stå og råbe fra kø til kø, bortset fra at det ville være lige præcis den type kunde, jeg ville afvise, hvis den fiktive mulighed altså eksisterede.

Men sikke en afslutning på brokåret, Bundsgaard. Nu kan jeg hele 2025 glæde mig over at samtlige par i butikken bruger den samme kø, så det rent faktisk er muligt at høre, hvad man selv tænker, nemlig glædelig jul og godt brokår til alle.
Kærlig hilsen Dorset.