Supermarkedssitcom: En Aldrende Absurditet

Kære Dorset

Det er altså ret vildt, når man trasker rundt i Lidl og Netto og pludselig føler sig som hovedpersonen i en surrealistisk sitcom omkring aldring. Jeg mener, jeg er gået fra at være “han der manden der” til “den ældre herre der” på et splitsekund. Det lyder jo næsten som noget fra en bizar parallel dimension, hvor alle taler i omvendt rækkefølge og kun spiser smørrebrød med nutella.

For nylig stod jeg og overvejede, om jeg egentlig er gammel eller bare en del af en alternativ virkelighed, da en speltmor med et helt fodboldhold af børn i indkøbsvognen begyndte at referere til mig som “ældre”. “Ældre end hvem eller hvad?” tænkte jeg og kiggede forundret på hende, mens hendes djævleyngel allerede var i gang med at jonglere med chokoladebarer og energidrikke. Men hey, måske er jeg bare en tidssløjfe i et supermarked, der er frosset i en tilstand af evig forvirring.

Og hør lige her, min dårlige hørelse til trods, savner jeg virkelig nogle af de lyde, der definerede mit ungdomslandskab. Som f.eks. den gode gamle besked om en kasseåbning (nu foregår det jo via head-set, så jeg har købt aktier i Wiedex) eller lyden af en to-takts Evinrude påhængsmotor. Det er som om, verden er blevet stjålet af lydløse Tesla’er, og jeg er bare en tilskuer i en absurd teaterforestilling.

Og lad os lige tage et øjeblik til at reflektere over færgernes forlis i lyden af Pressens Radioavis og fiskerinoteringer. Jeg mener, hvem har brug for en playliste, når man kunne få en kuldevarsel for “Øst eller vest for Hebriderne”? Eller bare Radioavisen på Grønlandsk.

Det er som om, tiden er gået i stå, og vi er fanget i en konstant gentagelse af absurditeter.

Nå ja, og så er der selvfølgelig Jesper Ranum, hvis beroligende stemme kun kan høres på Molslinjen – eller er det Odden Æbeltoft?. Han må da være færgens svar på en zen-mester i en verden af kaos, for på en eller anden absurd måde savner jeg også: “Bilister i bane 45 bedes holde sig klar til ombordkørsel” i hhv. Korsør og Nyborg.

Men er der noget, jeg virkelig savner, ja så er det Radioavisen.

Radiioavisen med den fede afslutning:

“Det var Radioavisen. Læst og redigeret af Sally Dorset.

Kærligst 

Bundsgaard