Kære Bundsgaard

Nu vil jeg nødig virke som en nostalgisk 53-årig mand, der mener alt var bedre i gamle dage, for det er bestemt ikke HELE sandheden: Der er da masser af ting, der er meget, meget bedre i dag.

Jeg kan da, som ét af talløse eksempler, nævne … nogle ting, der nok bare ikke lige er plads til i dette indlæg.

Men nu har jeg varedeklareret, så folk med akut oldertosse-fobi kan springe det her indlæg over, eftersom det handler om det ultimative gammelmandssymbol: Papiravisen.

Eller som man kaldte det i min barndom: Avisen.

Nu får jeg ikke andet avispapir mellem fingrene end en lejlighedsvis lokalavis, så jeg kan følge med i ansættelsesforholdene hos de lokale frisører, og se hvilke butikker, der holder ophørsudsalg den pågældende uge.

Og ja, der var der irriterende ting ved papiravisen, især den brede version, som mest var designet til at stilhedshungrende fædre kunne skærme sig mod ALLE vinkler af morgenbordet, og som havde det med at falde fra hinanden i løsark efter ganske få bladringer.

Men efterhånden synes jeg fordelene langt overstiger problemerne med dagens historier i tryksværte på papir.

Og det piner mig, for når jeg nøjes med ”Onlineaviser” er det jo ikke af hensyn til de finske nåleskove, men fordi det er så unge mennesker, der sælger dem, at man dårligt kan kræve papirversionen sendt til sin postkasse, uden at fremstå som Egtvedpigens storebror.

Det gik bare noget hurtigere at læse rigtig avis. Jeg har i hvert fald ikke prøvede at man slog op på en artikel, hvor efter papiret blev blankt og skulle genindlæses, for straks efter genindlæsningen af blive dækket af en annonce, man febrilsk skulle forsøge at lukke, ved et sted på siden at finde et minimalt kryds, der lå max 0,4 mm fra alle de steder, der åbner en reklame. Når man endelig har artiklen på skærmen foran sig, og glæder sig til at læse den, SÅ skal man ”acceptere cookies”. Det kan sagtens være både sjette og syvende gang, man åbner siden den dag, men man kunne jo være blevet cookieintolerant siden sidst. Og så skal man lukke en 3-4 tilbud om at abonnere på nyhedsbreve eller lytte til podcasts, også selvom man bare vil læse den skide artikel.

Endelig kan man komme i gang med læsningen, kun få minutter efter man ville være færdig med artiklen på papir, men så snart man forsøger at læse det, der står under kanten af ens skærm – de unge kalder det vist at ”scrolle” – så karter indholdet op og ned, flimrende og flygtigt, fordi hjemmesiderne i dag er indrettede til at blive læst på en telefon.

Til gengæld har man som abonnent, fornøjelsen af at logge ind, sådan ca hver eneste gang, man åbner siden, uanset, hvor meget man markerer ”Husk mig”-feltet.

Næste gang, jeg taler med en avissælger, bider jeg al skam i mig, og forlanger at få skidtet tilsendt. For husk:
Den, der forudser papiravisens snarlige død, har aldrig været i sommerhus med fire københavnerbørn og deres lige så insektforskrækkede mor.

Kærlig hilsen Dorset.